17

maj 2017

Byggeri af fremtidens hospital

Byggeri af fremtidens hospital

Onsdag den 17. maj 2017 kan du deltage i Nohrcons konference med titlen “Byggeri af fremtidens hospital 2017”.

Det finder sted kl. 8.45-16.30 på Copenhagen Marriott Hotel i København.

Konferencen byder på en lang række foredrag om de store danske hospitalsprojekter og sætter bl.a. fokus på, hvilke udfordringer projekterne står over for lige nu, og hvilke erfaringer vi kan lære af allerede nu i forhold til planlægning af byggeriets faser, projektstyring, totaløkonomi, indretning og arealudnyttelse.

Der vil både være indlæg og erfaringer fra ind- og udland, ligesom du kan deltage i ”rundt om bordet”-debatten. Her vil en række parter fra de igangværende hospitalsprojekter sætte fokus på, hvordan vi på bedst mulig vis kan indfri forventningerne til fremtidens hospital under de rammer og vilkår, der er givet.

Der er også mulighed for at blive udstiller, ligesom konferencen giver en unik mulighed for at møde andre engagerede i hospitalsbyggeri i hele Norden.

Se det fulde program, hvad det koster at deltage og tilmeld dig konferencen.