Generalforsamling FSTA

04 - 06 okt 2017

I forbindelse med Årskonferencen 2017 afholder FSTA den sjette ordinære generalforsamling, hvor alle medlemmer inviteres til at deltage.

Generalforsamlingen finder sted onsdag den 4. oktober 2017 kl. 16.30-17.30 på Hotel Comwell i Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

Se den endelige dagsorden.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal stiles skriftligt på mail til formand Kaj Hyldgaard senest onsdag den 13. september.

På den årlige generalforsamling skal der vælges medlemmer til bestyrelsen. FSTA’s bestyrelse består nu af syv medlemmer og to suppleanter. Hvis du som medlem går med et ønske om at stille op til en bestyrelses- eller suppleantpost, skal du ligeledes sende en skriftlig meddelelse til Kaj Hyldgaard senest den 13. september.

Der skal i år vælges fire bestyrelsesmedlemmer, to suppleanter, en revisor og en kritisk revisor. De valgbare, nuværende bestyrelsesmedlemmer er alle villige til at fortsætte deres arbejde i FSTA’s bestyrelse.

For at kunne håndtere stemmeafgivelse på generalforsamlingen vil der ved indgangen til generalforsamlingslokalet blive uddelt stemmekort. Der er én person pr. medlemskab, som kan afgive stemme på FSTA’s generalforsamling. Den person, der først møder op til generalforsamlingen fra en medlemsvirksomhed, får udleveret stemmekortet.

FSTA’s bestyrelse håber, at den kommende generalforsamling vil føre foreningen sikkert videre i alle medlemmers interesse.