Vi dækker flere indlæg fra FSTA’s årskonference 2025. Her følger resume af ”Forsynings- og driftssikkerhed – beredskab” ved beredskabschef Stéphanie Andreasen og beredskabskonsulent Søren Mose, som begge er fra Region Sjælland.

Beredskabet i sundhedsvæsenet står over for nye krav og stigende kompleksitet. Region Sjælland arbejder med at styrke forsynings- og driftssikkerheden på hospitalerne, så de kan opretholde kritiske funktioner under kriser. Men hvordan sikrer vi et mere robust sundhedsvæsen, der kan modstå både tekniske fejl, cyberangreb og forsyningssvigt og som samtidig beskytter patientsikkerheden?

Af Merete Irner Bugge

Hos Region Sjælland har man samlet regionens beredskabsopgaver og -funktioner i beredskabsfunktionen ReBUS (Regional Beredskabsudvikling og Støtte).

I ReBUS arbejder de aktivt med kriseberedskab. De udarbejder rammerne for regionens kriseberedskab og støtter og rådgiver regionens sygehuse og øvrige funktioner i udarbejdelse af planer, der sikrer forsyningssikkerheden i en periode, hvis en akut krise indtræffer. Stéphanie Andreasen og Søren Mose, som begge har en baggrund fra Forsvaret og sikkerhedstjenesterne, har en aktiv rolle i udvikling af beredskabsplanerne. De er med til at analysere og planlægge, hvordan beredskabet skal træde i kraft, og hvordan det skal organiseres.

Funktionen hører organisatorisk under Koncern Digitalisering i Region Sjælland. ReBUS er en del af et større samarbejde mellem de danske regioner, hvor erfaringer om beredskabsplanlægning, risikovurdering og krisestyring deles.

Stéphanie Andreasen fortalte indledningsvis hvordan regionen arbejder med at styrke sin modstandskraft over for kriser og hændelser, der kan påvirke hospitalernes daglige drift.  Med udgangspunkt i den stigende kompleksitet i sundhedsvæsenets afhængighed af andre sektorer, som f.eks. energi, vand, IT og kommunikation, er det vigtigt at tænke beredskab ind som en integreret del af driften.

”Vi er nødt til at se på beredskab som et fælles ansvar, ikke kun for hospitalerne, men også for kommuner, regioner og forsyningsselskaber”, forklarede Stéphanie Andreasen.

Nye krav og et udvidet beredskabsansvar

De senere år har vist, at sundhedsvæsenets robusthed udfordres af alt fra cyberangreb til forsyningssvigt og klimahændelser. Samtidig har lovgivningen skærpet kravene til planlægning og dokumentation gennem Beredskabsloven og CER-loven, der stiller krav til, at kritiske enheder i sundhedsvæsenet skal kunne fortsætte driften under pludselig opståede kriser.

ReBUS har i den forbindelse til opgave at koordinere regionens arbejde med risikostyring, beredskabsplanlægning og øvelser. Arbejdet omfatter blandt andet en kortlægning af regionens mest sårbare funktioner og samarbejde med både forsyningsselskaber og nationale myndigheder.

”Vi prøver at samle trådene på tværs og skabe et overblik over, hvad der faktisk kræves af os, og hvor langt vi er i forhold til at kunne håndtere en større krise. Når man ser på sundhedsberedskabet i dag, handler det ikke kun om sundhed. Det handler også om energi, transport og kommunikation. Vi er dybt afhængige af de andre sektorer”, forklarede Søren Mose, og fortsatte:

”Vi har i Region Sjælland udarbejdet et regionalt risikobillede baseret på det nationale risikobillede, hvor vi har udvalgt og beskrevet en række risici, som f.eks. er hybridkrig, cyberhændelser, forsyningssvigt, klimahændelser, smitsomme sygdomme og ulykker med mange tilskadekomne, og hvor specielt den sikkerhedspolitiske udvikling og hybridkrig er et meget aktuelt trusselsbillede for tiden. Med udgangspunkt i de forskellige risici, arbejder vi løbende på at udvikle beredskabsplaner, der kan håndtere de aktuelle og forskellige typer af kriser”.

Fra øvelser til konkrete løsninger

Et centralt tema er, hvordan regionerne kan omsætte beredskabsplaner til konkret handling. Ifølge Stèphanie Andreasen og Søren Mose handler det om at skabe skalerbare og fleksible løsninger, der kan tilpasses forskellige typer hændelser – fra lokale strømafbrydelser til større, nationale kriser.

Region Sjælland arbejder i øjeblikket på at styrke samarbejdet mellem hospitalernes beredskabsgrupper og forsyningsaktører. Målet er at sikre klare kommunikationslinjer og aftaler om gensidig støtte i krisesituationer. Derudover er der fokus på at opbygge kompetencer og træning gennem fælles øvelser.

”Vi skal fremover kunne klare en periode i selvdrift på minimum tre dage, en form for ”Ø-drift”, og det kræver både planlægning, prioritering og samarbejde”, forklarede Stéphanie Andreasen, og tilføjede:

”Men er det tilstrækkeligt med tre dage i selvdrift, bør vi planlægge ud fra, at vi kan klare uhindret drift i endnu flere dage, når de svære kriser indtræffer. I Sverige har de netop udgivet nye retningslinjer, der foreskriver, at hospitaler og sundhedsinstitutioner skal kunne køre i drift ved egne ressourcer i op til to uger. Hun understregede, at det ikke handler om at forberede sig på én bestemt krise, men om at skabe robuste strukturer, der kan tilpasses forskellige scenarier, så hospitalerne dermed også kan klare at være i selvdrift i længere perioder.

Tværregionalt samarbejde og beredskab fremover

Hos ReBUS arbejdes der blandt andet på at udvikle fælles metoder og systemer til at registrere aktiver, trusler og tiltag, så beredskabsarbejdet bliver mere ensartet og datadrevet.

Tværregional vidensdeling er i følge Stéphanie Andreasen vigtigt for at sikre ensartet kvalitet og kapacitet på tværs af landet.

”Vi skal ikke sidde hver for sig og opfinde den dybe tallerken. Der er meget læring at hente på tværs af regionerne – både når det handler om teknologi, organisering og øvelser”.

Stéphanie Andreasen understregede afslutningsvis, at beredskab ikke kun handler om krisehåndtering, men om daglig drift:

”Drift er beredskab, og beredskab er drift. Det handler i bund og grund om at sikre, at hospitalerne kan fungere under alle forhold”.