Den nye sundhedsreform:
Innovativt sundhedsvæsen tæt på borgerne

Med sundhedsreformen sættes der ny struktur på sundhedsvæsnet hvor flere ressourcer flyttes til det lokale sundhedsvæsen. Der investeres 27,5 mia. kr. over de næste 10 år i bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser, i moderne sygehuse og i digitale løsninger. Men hvordan udmøntes reformen, og hvordan sikrer vi mere effektive sundhedsydelser samt forbedrer patientforløb i fremtiden.

Af Merete Irner Bugge

 

På Christiansborg er man blevet enige om, at de fysiske og digitale rammer for sundhedsvæsenet skal være moderne og af høj kvalitet i hele landet. Der er allerede investeret massivt i nybyggeri og moderniseringer af en række sygehuse. Det gælder ikke mindst de såkaldte supersygehuse. En del sygehuse er dog præget af manglende vedligeholdelse, og derfor er der brug for ekstra investeringer i moderne fysiske rammer og ny teknologi på sygehusene. Samtidigt er der behov for investeringer i en styrket udbredelse af digitale løsninger og en national dataplatform til brug af sundhedsdata i forbindelse med patientbehandling.

I Danmark er den gennemsnitlige levealder stigende, og flere får kroniske sygdomme.
Med den nye reform skal alle i Danmark have lige adgang til effektive sundhedsydelser af høj kvalitet, og patienter med kroniske sygdomme skal have en bedre og mere effektiv behandling.

I alt 27,5 mia. kr. til ny sundhedsreform

Borgere i Danmark skal have et sammenhængende og trygt behandlings- og rehabiliteringstilbud tæt på, hvor de bor, og tilbuddene skal passe til de lokale behov og ønsker.

”Aftalepartierne er blevet enige om, at der etableres en sundhedsfond på i alt 22 mia. kr. (anlægsmidler) i perioden 2026 til 2035 til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse, for at sikre et strategisk kvalitetsløft af bygninger og apparatur på sygehuse i hele landet. Hertil investeres der 3,5 mia. kr. i bedre fysiske rammer og lokale sundhedsydelser, samt 2. mia. kr. i innovative løsninger” fortæller Michael Møller, næstformand i FSTA’s bestyrelse, og udviklingschef i Niras, og tilføjer:

Der bevilges altså i alt 27,5 mia. kr. til fysiske og teknologiske rammer over de næste 10 år – og det er udover hvad regionerne allerede selv anvender”, tilføjer Michael Møller.

4 regioner og 17 nye sundhedsråd

Når den nye sundhedsreform træder i kraft 1. januar 2027, bliver det samtidig startskuddet til at den nye Region Østdanmark, (sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland), og de 17 nye sundhedsråd i hele Danmark starter op. Sundhedsrådene fordeles i de fire regioner og sammensættes af politisk valgte repræsentanter fra regionsrådet og de kommuner, som ligger i sundhedsrådets geografiske område.

”Sundhedsrådene skal sikre, at der kommer mere innovation og nytænkning ind i det lokale sundhedsvæsen og at patientforløb bliver mere effektive i fremtiden. Det bliver en decentralisering af sundhedsydelser, og der lægges større vægt på forebyggelse og patientforløb. Man kunne evt. overveje at invitere aktører fra erhvervslivet, foreninger eller andre dele af vores sundhedsvæsen med i sundhedsrådene, for at få en endnu mere bred, nuanceret og innovativ tilgang til fremtidens sundhedsydelser”, foreslår Michael Møller.

Stort løft til sygehusbyggeri

De 22 mia. kr. i moderne sygehuse skal fordeles ud i forhold til fire regioner. Der etableres formentlig et slags ekspertpanel, der skal indhente danske og internationale erfaringer samt fra eksisterende kvalitetsfondsbyggerier.

”Ekspertpanelet skal bl.a. på den baggrund komme med forslag til, hvordan regionerne kan blive endnu bedre til at økonomistyre og organisere arbejdet med at bygge og vedligeholde sygehuse. Det bliver ret spændende at se, hvordan det kommer til at fungere”, uddyber Michael Møller.

Grøn omstilling og bæredygtighed er ifølge Michael Møller også en nøglefaktor i sundhedsvæsnet, hvor der bl.a. arbejdes med tiltag inden for cirkulær økonomi og adfærd, energiforbrug, transport, bygninger indkøb og meget andet.

Effektive behandlingsforløb tæt på borgerne

Sundhedsreformen lægger op til, at en langt større del af patientkontakten, behandlingen og plejen flyttes fra sygehusene og tættere på borgerne. Behandlingen kan foregå enten hos egen læge i det lokale sundhedshus eller i eget hjem, hvor det skønnes forsvarligt. Det kan både være fysiske eller digitale møder som e-konsultation og online videokonsultation.

Der afsættes 3,5 mia. kr. (anlægsmidler) i 2027 til 2031 til nybyggeri, ombygning og/eller renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser samt investeringer i it, teknologi og udstyr. Midlerne udmøntes i de nye sundhedsråd.

”Målet er at samle og rykke sundhedstilbuddene tættere på borgerne, sikre sammenhæng i behandlingsforløb, og at flere forløb starter og slutter i det almene sundhedsvæsen tæt på borgerne.

Sygehusene bliver i endnu højere grad for de akutte patienter, indlæggelser og de specialiserede forløb, hvor der er behov for tværfaglige medarbejderkompetencer, særligt udstyr og apparatur”, uddyber Michael Møller.

Lægehuse får en mere offentlig rolle

De nye sundhedsråd får en vigtig opgave ift. at implementere de nye tiltag. Sygehusene skal have en mere udadvendt rolle og understøtte egen læge og kommunerne i behandlingen og plejen af borgerne.

”Hvis vi skal udvikle sundhedsvæsnet og tænke mere innovativt, så er det er vigtigt, at vi ser på patientforløbet, og hvordan vi kan gøre det mere effektivt og rationelt – men altid med patientens trivsel og behandling i fokus. Vi skal tilbyde samlede patientforløb, når der er tale om flere sygdomme, som f.eks. kan være tilfældet ved psykisk sygdom, hvor der typisk også kan være en somatisk sygdom”, uddyber Michael Møller og fortsætter:

”Vi skal også tænke mere rationelt, så behandlingen i sundhedsvæsnet bliver kortest muligt. Vi skal måske i fremtiden se sygehuset lidt mere som en ”fabrik”, og det skal forstås på den positive måde, hvor man tænker effektive patientforløb og gode arbejdsforhold for sundhedspersonalet ind i behandlingsforløbet. Patienterne kan få de diagnostiske undersøgelsesforløb, og de specialkrævende behandlinger på sygehuset, og herefter kan de modtage den efterfølgende behandling hjemme eller tæt på egen bolig”.

Med den ny sundhedsreform skal lægehusene og de praktiserende læger have en mere offensiv rolle, og det kræver flere lægelige ressourcer. Det skønnes, at der skal uddannes ca. 1.500 flere praktiserende læger, så der i 2035 vil være mindst 5.000 speciallæger i almen medicin.

Digitale løsninger der effektiviserer

Der er afsat 2 mia. kr. til innovative løsninger, som er nyt teknologisk udstyr og it. Digitalisering får en helt central rolle i fremtidens sundhedsvæsen.

”På flere af landets sygehuse arbejder de allerede med kunstig intelligens og digitale løsninger, som f.eks. selvkørende transportvogne, der transporterer instrumenter, udstyr, mad, medicin, linned mm. til afdelingerne, og automatiserede rørpostsystemer, hvor blodprøver og andre prøver sendes i et automatisk røranlæg mellem hospitalets afdelinger og laboratorier. Udvikling af it-systemer og AI får også stor betydning for sygehusenes effektivitet i fremtiden, hvor man med fordel kan se på tværs af regioner og kommuner”, slutter Michael Møller.