Det intelligente hospital:
et paradoks med en løsning

Den globale hospitalssektor står for 4-5% af verdens CO₂-udslip. Ved at omfavne bestemte teknologier inden for digitalisering og elektrificering, kan vi ifølge David Evans gøre sektoren grønnere og mere energieffektiv. Den nødvendige digitale arkitektur og elektriske teknologier findes allerede, og vidner om håb forude.

Af Merete Irner Bugge

 

Planen for de energieffektive og grønne hospitaler i Danmark er ifølge David Evans et paradoks, idet trends i den moderne hospitalssektor går i flere retninger. Fremtidens hospitaler skal både forbedre patientbehandling, være modstandsdygtige, innovative, energieffektive og være økonomisk rentable – og det kan være udfordrende at realisere på én gang.

Opskriften på fremtidens hospitalers succes kombinerer to elementer ifølge David Evans; Elektrificering og digitalisering.

”Digitalisering er nødsaget til at gå hånd i hånd med elektrificering. Hvis vi blot elektrificerer, så misser vi pointen. Hvis vi blot digitaliserer, så misser vi pointen. Fremtidens hospital skal bygges på synergien mellem de to, og hvis den filosofi er inkorporeret i vores vision og designstandarder, så er chancen for at realisere vores ambitioner høje”, siger David Evans, som er Global Director for Schneider Electric Healthcare.

Elektrificering er den eneste vej frem

I dag er det næsten umuligt at bygge et nyt hospital, hvis processen involverer fossile brændstoffer, fordi Paris Traktaten forbyder det.

“Indonesien bygger i øjeblikket tusindvis af moderne hospitaler uden fossile brændstoffer, fordi et gigantisk lån fra World Bank foreskriver brugen af bæredygtige energikilder som f.eks. elektricitet. Der er et massivt pres fra Paris Traktaten om at dekarbonisere den globale hospitalssektor, og hvis vi skal være realistiske, er elektricitet den eneste vej frem”, siger David Evans.

Elektricitet er den eneste energikilde, som vi på nuværende tidspunkt kan generere på en grøn og bæredygtig måde, og derfor vinder elektrificering indpas globalt. Men målet om 100 % elektriske og intelligente hospitaler har flere udfordringer.

Udfordringer for en elektrisk fremtid

De elektriske systemer skal være sikre, have højere kapacitet og være modstandsdygtige. En kirurg kan ikke operere, hvis der ikke er sikkerhed for, at systemet er stabilt.

De fleste hospitaler i dag har ikke kapaciteten til at levere den mængde elektricitet, som et fuldt elektrisk hospital kræver, og der er ofte hverken økonomi eller det rette mandskab til at øge kapaciteten.

”På den ene side af hospitalsbordet siger direktøren for bæredygtighed, at vi skal have elektriske ambulancer, bidirektionel opladning og lagring. På den anden side af bordet siger ingeniøren, at det ikke kan lade sig gøre, og her ser vi paradokset,” uddyber David Evans.

Systemerne kræver et mandskab, som er klædt på til både at bygge og servicere dem, og ifølge David Evans er der er ikke nok ingeniører med den rette baggrund til at imødekomme efterspørgslen.

Løsningen er ikke altid at bygge nyt

Universitetshospitalet i Philadelphia er et godt eksempel på, hvordan en gammel bygning kan rumme et state-of-the-art elektrisk og CO₂-neutralt hospital. Det er en gammel og kolossal bygning med 500 værelser, der er udstyret med tre meter brede fladskærme, hvor bl.a. patientinformationer vises.

I de gamle bygningers murværk er der millioner af tons CO₂, som vil forårsage tre gange så stort CO₂-udslip, hvis de skulle rives ned og erstattes med nye og smarte hospitaler. Derfor er det i mange tilfælde bedre at renovere dem. Værktøjerne og metoderne til at renovere gamle bygninger og designe intelligente hospitaler findes, og det er endda ikke så svært, mener David Evans. Det kræver en ny og visionær måde at tænke på samt forandringer på organisationsplan.

Det intelligente hospital kræver også smarte IT-systemer

Idéen med smarte IT-løsninger handler om at optimere processer, spare på ressourcer og energi og dermed reducere CO₂-udslip. Og så bør den næste evolution af intelligente hospitaler forbinde operationsteknologier i et IT-system, foreslår David Evans.

Kaldesystemer, vagtskiftesystemer, sengesystemer, patientinformationer, patientskemaer, værelsessystemer og patientbevægelse mm. er alle tiltag, som kan bringe store besparelser og aflaste det kliniske personale, hvis man digitaliserer dem i et system.

David Evans giver et eksempel på en patient, som skal opereres en morgen kl. 11: Hvis IT-systemet ved det, kan patientens bevægelse forudses, og systemet regulerer selv varme, lys og energi. Der anvendes således ikke unødig energi på patientstuen uden patienten, og det kliniske personale skal ikke sørge for det. Disse besparelser kan løbe op i mere end 50.000 kr. årligt for blot et enkelt område på hospitalet og reducere store mængder CO₂, siger David Evans.

Der er håb for fremtidens intelligente hospitaler

Hos Schneider Electric Healthcare har man udviklet et digitalt system ved navn Steiner, som forbinder alle enheder i en cloud, hvor de sender og modtager data. Med AI kan man overvåge disse data og udregne forskellige optimeringer, og det er netop, hvad det intelligente hospital skal kunne ifølge David Evans.

Schneider Electric Healthcare arbejder i øjeblikket tæt med Microsoft for at udvikle den digitale arkitektur, og der er også andre systemer end Steiner under udvikling.

”Så er jeg optimistisk for fremtidens hospitaler i Danmark og resten af verden? Absolut. Det bliver både grønt og energieffektivt, og det kommer ikke til at ruinere os. Tværtimod kommer det til at spare os penge over tid. Den næste generation kan se frem til et forbedret sygehussystem ved at omfavne den digitale fremtid, og teknologierne findes allerede, så det er blot et kapløb mod tiden og CO₂-udslippet”, understreger David Evans.