AP kursus
FSTA’s gasgruppe ønsker at højne den faglige viden om normerne og det fysiske arbejde med ”medicinske gasrørs installationer” (MGPS) i Danmark. Derfor vil vi fortsat kunne tilbyde en dansk version af den britiske AP-uddannelse, som den der blev gennemført i august 2024 for første gang.
Kurset opbygges på basis af uddannelsen i UK, hvor den har eksisteret i mere end 30 år. I UK skal alle hospitaler have mindst én person der er certificeret som AP (Authorized Person). Rollen og ansvaret for en AP er ret klart defineret både i HTM02-01 og DS EN/ISO7396-01 og dermed også gældende i Danmark.
Denne uddannelse er målrettet funktionsledere, maskinmestre og teknikere med en teknisk baggrund, som arbejder med medicinske gasinstallationer (MGPS). Det omfatter både rørinstallationer, montage af paneler og søjler samt serviceopgaver i hele kæden – fra Forsyning over Fordeling til Forbrug (de tre F’er). Uddannelsen dækker alle arbejdsopgaver relateret til systemer, der håndterer gas til patientformål.
Læs mere om indhold, tid, sted og tilmelding i denne kursusbeskrivelse.
!!! KURSET ER FULDT BOOKET !!!

