FSTA's temadag på Nyborg Strand

Beredskab, resiliens og forsyningssikkerhed var på dagsordenen på FSTA’s Temadag på Nyborg Strand. Dagen bød på indlæg fra Danske Regioner, Region Hovedstaden og Region Syd samt faglige gruppedrøftelser. Temadagen gav også i høj grad mulighed for vidensdeling, sparring og styrkelse af netværk på tværs af deltagerne.

Af Merete Irner Bugge

 

Solen skinnede og Nyborg Strand fremstod med perfekte rammer for de mange deltagere fra landets regioner, sygehuse og leverandører til dagens tema om beredskab, resiliens og forsyningssikkerhed. Der var stor interesse for dagens tema og samtidig gav det rig mulighed for at gense kollegaer fra andre steder i landet og udveksle viden, erfaringer og hyggeligt samvær.

Danske Regioner – Nye beredskabskrav kan udløse store investeringer på hospitalerne

Hospitalerne kan stå over for omfattende investeringer i forsyningssikkerhed, hvis de nye nationale krav til robust sygehusdrift skal omsættes til praksis.

Det var et af hovedbudskaberne, da Christina Carlsen, teamleder for Indkøb og Beredskab i Danske Regioner, gav en status på regionernes beredskabsarbejde ved FSTA’s temadag om beredskab, resiliens og forsyningssikkerhed.

Baggrunden er et skærpet trusselsbillede med cyberangreb, forsyningssvigt, sabotage og geopolitiske spændinger, som har sat øget fokus på sundhedsvæsenets evne til at opretholde driften under kriser. Samtidig arbejder regionerne med at fortolke de nye krav til sygehusdrift ved længerevarende forsyningssvigt.

Tre niveauer for sygehusenes drift

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning for sygehusenes beredskab ved forsyningssvigt, som er en præcisering af 1-3-7 beredskabet. Det betyder at fra 0-24 timer, skal sygehusene opretholde tæt på normal drift, fra 24-72 timer opretholde nedsat drift og fra 72 timer opretholde nøddrift.

”I stedet for hurtigt at nedskalere driften, skal vi altså kunne opretholde tæt på normal drift i 24 timer. Derefter skal vi fortsætte med nedsat drift og først senere gå over til nøddrift. Det bliver en kæmpe opgave at opfylde disse krav ”, forklarer Christina Carlsen.

Ifølge Christina Carlsen rejser kravene en række praktiske og økonomiske spørgsmål, særligt når det gælder adgang til vand, varme og el under længerevarende forsyningssvigt.

Analyse skal vise pris og muligheder

For at skabe et fælles overblik har Danske Regioner igangsat en tværregional analyse af hospitalernes robusthed over for svigt i bl.a. el-, vand-, varme- og spildevandsforsyning.

Analysen skal kortlægge hospitalernes nuværende robusthed, identificere mulige løsninger og give et billede af de økonomiske konsekvenser ved forskellige niveauer af forsyningssikkerhed.

”For at vi ved totale forsyningssvigt skal kunne håndtere de krav, der er beskrevet, skal vi i praksis selv levere vand, varme og strøm. Det er derfor vigtigt, at vi får afdækket både nødvendige muligheder, konsekvenser og investeringer”, uddyber Christina Carlsen.

Resultaterne skal blandt andet bruges i dialogen med staten og andre centrale aktører på området, om de tiltag der følger af kravene til sygehusberedskabet og de investeringer, som vil være nødvendige for at styrke robustheden på landets hospitaler. Ifølge Danske Regioner bliver beredskab og forsyningssikkerhed derfor et område, som både regioner og myndigheder kommer til at arbejde med i mange år fremover.

Region Hovedstaden – Nyt fokus på hospitalernes forsyningssikkerhed

I årtier har fokus i sundhedsvæsenet været på effektivisering, optimering og flere ressourcer til patientnære funktioner. Men de seneste års geopolitiske udvikling, stigende cybertrusler og nye myndighedskrav har sat forsyningssikkerhed og beredskab højt på dagsordenen.

Det var et af hovedbudskaberne, da Region Hovedstaden på FSTA’s temadag om beredskab, resiliens og forsyningssikkerhed gav et indblik i arbejdet med at styrke robustheden på regionens hospitaler.

Ifølge Claus Madsen, projektleder i Center for Ejendomme og Peter Søe, beredskabsmanager i Den Regionale Beredskabsenhed, er den aktuelle situation resultatet af en udvikling, der har stået på gennem flere årtier.

”Vi har rent faktisk nedtrappet alt beredskab hen over de sidste 35 år. Samtidig har fokus været på drift og effektivisering, og derfor står vi i dag med en række bygninger og tekniske installationer, der kræver betydelige investeringer, hvis de skal kunne understøtte et moderne beredskab”.

De ændrede trusselsbilleder betyder samtidig, at regionerne i stigende grad må forholde sig til forsyningssvigt, cyberangreb og andre hændelser, som kan have stor indflydelse på den daglige drift af hospitalerne.

Kortlægger kritiske forsyninger

I Region Hovedstaden er arbejdet med forsyningssikkerhed derfor blevet styrket markant. Regionen har blandt andet etableret nye funktioner inden for beredskab, risikostyring og teknisk overvågning, og er i gang med en omfattende kortlægning af kritiske forsyninger på hospitalerne.

Arbejdet omfatter blandt andet analyser af redundans, forsyningsveje, ansvarsfordeling og sårbarheder på tværs af el, vand, varme og andre kritiske tekniske systemer. Målet er at skabe et bedre beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer og samtidig styrke hospitalernes evne til at opretholde driften under kriser og forsyningssvigt.

”Vi er på lige fod med alle andre, når det gælder adgang til forsyninger i en krisesituation. Derfor er det vigtigt at tænke mere i ø-drift og i, hvordan vi kan gøre os mindre afhængige af eksterne leverandører. Det er bl.a. vigtigt at skabe robuste løsninger, der kan holde hospitalerne i drift, forhåndsaftaler med forsyningsselskaber, men også at have en god kommunikationsstruktur, når omgivelserne bliver udfordret”.

Ifølge Peter Søe og Claus Madsen handler fremtidens beredskab ikke kun om nødgeneratorer og beredskabsplaner, men i stigende grad om langsigtede investeringer i robust infrastruktur, alternative forsyningsmuligheder og løbende opdatering af planer og procedurer.

Forsyningssikkerhed er dermed ved at udvikle sig fra et nicheområde til en integreret del af den strategiske drift og udvikling af hospitalernes tekniske anlæg.

Beredskab på OUH bygger på hurtig aktivering og tværgående ledelse

OUH’s beredskabsorganisation bygger på en tredelt ledelse. Den består af en direktør, en sundhedsfaglig beredskabsleder og en teknisk beredskabsleder. Modellen er inspireret af den indsatsledelse, der anvendes i samfundets beredskab, hvor politi, brandvæsen og sundhedsvæsen indgår med hver deres ansvar og kompetencer.

Ole Milkær, Beredskabskoordinator og Jørgen Lindegaard, Teknisk Chefkonsulent begge OUH forklarede at hospitalets beredskabsledelse er stort set en spejling af samfundets beredskabsledelse, og at det fungerer rigtig godt. Ingen enkelt funktion kan alene overskue en større krise, og derfor skal de centrale kompetencer samles hurtigt.

”Dette system er ikke en pyramide, det er en cirkel. De tre områder indgår ligeværdigt i samarbejdet med hver deres kompetencer og hver deres fagområde. Samtidig har de en fælles forpligtelse til at løse den igangværende krisesituation”.

Lille gruppe skal sikre hurtige beslutninger

OUH har valgt en 24/7-vagtordning, hvor der altid er en dedikeret direktør, en teknisk beredskabsleder og en indsatslederuddannet anæstesilæge på vagt. Det gør beredskabet enkelt at aktivere og begrænser antallet af personer, der skal samles i den akutte fase, og hvor netop størrelsen på beredskabsledelsen, er en væsentlig styrke.

”Fordelen er, at der kun er tre personer. Det er nemt at samle en krisestyringsorganisation, og det er nemt at få truffet beslutninger og komme ud over stepperne. Hvis kriseorganisationer er for stor, kan krisen nå at løbe fra os, inden alle har fået sagt deres mening”.

Beredskabsledelsen arbejder med tre aktiveringstrin. Første trin er klar kommunikation og koordination om driftsforstyrrelser. Andet trin anvendes ved alvorlige problemer, hvor der findes kendte nødprocedurer. Tredje trin er operationsberedskab, hvor beredskabsledelsen formelt overtager ledelsen af sygehuset i den konkrete krisesituation.

To tidligere kritiske hændelser på OUH med forurenet vandforsyning af E-koli bakterier og akut strømnedbrud kl. 01. om natten blev kort beskrevet, og hvordan lærdommen fra disse hændelser har haft indflydelse på at udvikle OUH’s beredskabsorganisation.

En vigtig erfaring fra OUH er, direktionens deltagelse i den operative beredskabsledelse. Når topledelsen selv indgår i beredskabet, får den et mere direkte indblik i, hvordan tekniske og driftsmæssige beslutninger påvirker hospitalets evne til at opretholde patientbehandlingen i en krisesituation.