Vi dækker flere indlæg fra Årskonferencen 2025. Her følger tredje og sidste artikel: ”Hvorfor holder tidsrammer og budgetter aldrig i byggeprojekter?” ved Advokat Lars Hauberg fra NIRAS.

Sygehusprojekter står ofte over for udfordringer, der gør det svært at holde budgetter og tidsrammer. Komplekse krav, uforudsete hændelser og ændringer i byggeprojektet fører ofte til forsinkelser og ekstra udgifter. Derfor er det vigtigt at udarbejde robuste budgetter og tidsplaner med en sikkerhedsfaktor, samt at have en fleksibel og realistisk tilgang til projektet.

Af Merete Irner Bugge

 

Vi har nok alle set overskrifterne i medierne om de store sygehusprojekter, der gang på gang bliver forsinket og med store budgetoverskridelser til følge. Hvorfor holder budgetter og tidsrammer aldrig i byggeprojekter, og hvordan kan det gøres bedre? Det var et af de højaktuelle emner på FSTA Årskonferencen 2025, hvor Lars Hauberg kom med relevante budskaber til, hvad der kan gøres, og hvilke tiltag der kan iværksættes. Lars har indgående og praktisk erfaring fra en række sygehusbyggerier bl.a. som advokat for det rådgiverkonsortium, der projekterede Det Nye Universitetshospital i Skejby samt det rådgiverkonsortium, der projekterede Universitetssygehuset i Køge, og han har ligeledes været involveret i byggeriet af det nye BørneRiget i København.

Årsager til at budget- og tidsplaner ikke holder

Bygge- og renoveringsprojekter i hospitalsvæsnet er meget komplekse. Det tager hurtigt 6-7 år at bygge et nyt sygehus, og ofte opstår der problemer under vejs med tidsplaner der skrider og udgifter der løber løbsk.

Ifølge Lars Hauberg ser man ofte en tendens til at undervurdere omkostninger og tidsplaner, og det fører i sidste ende til alvorlige kvalitetsproblemer.

”Budgettet matcher ikke projektet, eller budgettet dækker ikke præcist det konkrete projekt samt de risici, der kan være forbundet med projektet. Vi ser også, at tidsplanen er for ”optimistisk” eller, at de indgående aftaler indeholder nogle vilkår, der ikke er foreneligt med de udfordringer, der opstår undervejs”.

Balance mellem budget, tid og kvalitet

Det er vigtigt at have en god balance og robusthed mellem budget, tidsplan og kvalitet i byggeprojekter.

”Der skal være en realistisk tidsplanlægning og et robust budget, hvor der tages højde for risici, uforudsete hændelser eller behovet for at indføre nye løsninger og teknologier, som er kommet på markedet i løbet af byggefasen, og som kan give et vigtigt løft til byggeriet. Der bør derfor afsættes et større budget, end det man lige umiddelbart har regnet sig frem til i budgettet”, tilføjer Lars Hauberg og fortsætter:

”I forbindelse med offentlige byggerier ser vi også, at der følger pligt til ”at få mest muligt ud af skatteborgernes penge”, og det kan desværre føre til at budgetter og tidsplaner, der ikke er realistiske.

Flere af de større sygehusprojekter udbydes som arkitektkonkurrencer, hvor både indflytningstidspunkt og økonomi er fastlagt på forkant, og som Lars Hauberg fremhæver, kræver det mod eller en ekstraordinær indsats fra rådgiverside at påvise, at budgetrammen er for lille i forhold til at realisere det visionære arkitektoniske byggeri.

 

Robust budget og tidsplan med sikkerhedsfaktor

Det er vigtigt at byggeprojektets parter forholder sig grundigt til de risici der er i forbindelse med udarbejdelse af budget og tidsplan. Undervurderer man de forskellige risici ved byggeprojektet, eller undervurderer man den tid, det tager at bygge det nye sygehus, vil det ifølge Lars Haugaard typisk medføre at kvaliteten i byggeprojektet reduceres væsentligt og dermed føre til yderligere forsinkelser eller budget overskridelser.

Lars Haugaard anbefaler derfor at der indbygges en solid sikkerhedsfaktor i budgettet:

”Man kan sige, at hvis man regner helt skarpt frem til, at der skal budgetteres med en værdi, der svarer til 100 kr., så skal der minimum afsættes 125 kr. og optimalt 130 kr., for at tage højde for risici, stigende markedspriser eller behovet for flere ressourcer. Men vi ser desværre en tendens ved offentlige byggerier, at man sigter mod de 100 kr. som øvre grænse, og det betyder så også, at opgaven undervurderes markant”, forklarer Lars Haugaard og tilføjer:

”Der opstår stort set altid behov for ændringer og tilpasninger i byggefasen. Det kan være stigning i materialepriser og lønninger. Desuden kan der være kommet nye teknologier, viden eller nyt hospitalsudstyr på markedet i løbet af byggefasen, som man gerne vil inddrage i det nye hospitalsbyggeri, og derfor bliver robuste budget- og tidsplaner helt afgørende faktorer i projekterings- og byggefasen. Man kunne også overveje at inddrage entreprenørerne i budgetteringsfasen, da det jo er dem, der virkelig har indsigt og viden om hvad der foregår i markedet”.

Desuden er det vigtigt at have forståelse for kontrakter og aftaler. Sygehuskontrakter kan ifølge Lars Hauberg være komplekse, så det er også en god ide at inddrage en juridisk rådgiver i byggeprojektet.

 

Nyt supersygehus er forsinket og overskrider budgettet med én milliard

Nyt Hospital Nordsjælland er et af de store sygehusprojekter, hvor både budget- og tidsrammen er overskredet ad flere omgange. Det nye supersygehus skulle have stået klar i 2020 med et budget på knapt 4,9 milliarder kroner.

Det nye supersygehus, der skal erstatte det nuværende hospital i Hillerød, er endnu et eksempel på, hvordan både budget- og tidsplaner kan skride i byggefasen. Fra bygherren, som er Region Hovedstaden, fik endeligt tilsagn i 2013 med en økonomisk ramme på knapt 4,9 milliarder kroner, har regionen flere gange udvidet budgettet og forlænget tidsrammen, og forventer nu at det nye supersygehus står klar i 2027 og kommer til at koste yderligere én milliard kroner.

Budgetoverskridelsen skyldes flere årsager. Både prisstigninger i byggemarkedet og stigende lønninger er væsentlige årsager, men f.eks. også en ny praksis fra myndighederne om godkendelse af brandsikring af bl.a. vægge, har også indflydelse på at både budget- og tidsplanen overskrides yderligere.

Ifølge Lars Hauberg er det vigtigt at lære af disse erfaringer, og finde måder på at undgå lignende problemer i sygehusbyggeri i fremtiden. Det er vigtigt at være realistisk og have en klar forståelse for, hvad der er muligt – og hvad der ikke er muligt.