Når strømmen forsvinder, må patientsikkerheden ikke gøre det

Nye krav til hospitalsberedskab ændrer fundamentalt på projekteringen af nødstrøm

Af Karsten Skettrup, Solution Director, Coromatic

 

Den nye vejledning fra Sundhedsstyrelsen ændrer præmissen for hospitalernes tekniske beredskab. Det er ikke længere nok at kunne opretholde nøddrift – hospitalerne skal kunne fortsætte tæt på normal drift i op til 24 timer ved forsyningssvigt.

Samtidig introducerer vejledningen tre niveauer for drift: tæt på normal drift i 24 timer, nedsat drift i op til tre dage og nøddrift i op til syv dage. Det er en markant opstramning, som flytter nødstrøm fra at være en klassisk backupfunktion til at blive en dimensionerende del af hospitalets samlede infrastruktur.

Et teknologisk skifte i elforsyningen

Traditionelt er hospitalers elforsyning bygget op omkring en sekventiel logik: Strømmen føres ind på højspændingsniveau, transformeres ned gennem systemet og fordeles til de enkelte funktioner. Ved udfald overtager batteribackup i få minutter, indtil dieselgeneratorerne starter op og gradvist genetablerer driften.

Den model er ikke længere tilstrækkelig.

Med de nye krav bevæger vi os mod løsninger, hvor overgangen til nødstrøm ikke må kunne mærkes. I praksis betyder det, at energiforsyningen skal være til stede i det øjeblik, den normale forsyning forsvinder. Det er det, man i branchen betegner som “no-break”-løsninger – systemer, hvor hospitalet ikke oplever et afbrud (short break), men blot et skift i strømforsyning.

Her spiller dynamiske UPS- og DRUPS-løsninger en central rolle. I stedet for at være afhængig af batterier, lagres energien som kinetisk energi i roterende svinghjul, der konstant er i drift. Når strømmen svigter, kan den lagrede energi øjeblikkeligt overtage forsyningen, mens dieselmotorerne kobler ind uden afbrydelse.

Fra batterier til svinghjul

Forskellen er ikke kun teknisk – den er også praktisk og økonomisk.

På et moderne supersygehus ville et traditionelt anlæg kræve voldsomt mange batterier, som både optager plads og skal udskiftes flere gange i anlæggets levetid. Med en dynamisk DRUPS-løsning erstattes disse batterier af en roterende masse, hvilket både reducerer vedligeholdelsesbehovet og forbedrer driftssikkerheden.

På det nye Odense Universitetshospital installeres eksempelvis syv DRUPS-enheder á 1,8 MW – en kapacitet, der ville kunne forsyne 7000 husstande med strøm. I praksis betyder det, at hospitalet ikke blot har en backup, men sit eget integrerede nødstrømskraftværk, der er klar 24/7/365 som no break.

Driftstid er den reelle udfordring

Hvor man tidligere primært dimensionerede nødstrøm efter effekt, er det i dag mindst lige så afgørende at dimensionere efter tid. Et større hospital kan have et dieselforbrug på op mod 1.500 liter i timen. Det svarer til omkring 36.000 liter i døgnet. Med den størrelsesorden bliver det hurtigt tydeligt, at det kræver stor kapacitet at opretholde drift i flere dage uden ekstern forsyning.

Derfor er spørgsmålet ikke kun, om man kan holde strømmen kørende – men hvor længe, og under hvilke forudsætninger. Det gør brændstoflogistik og lagerkapacitet til en integreret del af den tekniske dimensionering.

En ny virkelighed for eksisterende hospitaler

Udfordringen er særlig stor for den eksisterende bygningsmasse. Mange hospitaler arbejder fortsat med løsninger, der er designet for 20–30 år siden, hvor både energiforbrug og digital afhængighed var væsentligt lavere.

I dag er hospitaler dybt afhængige af kontinuerlig drift af både medicoteknisk udstyr, IT-systemer og kølefunktioner. Det betyder at ældre anlæg, som er dimensioneret efter datidens standarder, i praksis ofte kun er dimensioneret til nøddrift – ikke til at opretholde et aktivitetsniveau, der ligner normal drift.

Tidspres i markedet

Samtidig oplever vi i branchen et stigende pres på leveringstider på generatorer og kritiske komponenter, der i mange tilfælde vokset til 12 måneder og nogle steder op til 24 måneder, hvilket ændrer spillereglerne for projektering. Nødstrøm kan ikke længere håndteres sent i processen, men skal tænkes ind fra starten som en grundlæggende designforudsætning. Anbefalingen herfra er at der etableres en nødstrømsstrategi allerede i ide-/ projektforslagsfasen.

Projektering kræver nye svar

De nye krav betyder, at det ikke længere er nok at dimensionere anlægget ud fra en teoretisk worst case. Hospitalerne skal kunne dokumentere, hvad der konkret kan opretholdes i 24 timer, hvad der nedskaleres efter tre dage, og hvad der prioriteres i en længere nødsituation.

Dette kræver en fortsat og stadig kobling mellem teknik og ledelse – og en fælles forståelse af, hvordan normaldrift defineres i praksis.

Tre råd til hospitalernes ledelse

For hospitaler og regioner er der især tre ting, der bør have højeste prioritet.

Man skal sikre, at kapaciteten ikke kun er til stede i form af generatorer, men også i form af brændstof og realistiske planer for genforsyning. Driftstid er blevet en lige så vigtig dimension som effekt.

Det er afgørende at teste anlæggene under reelle forhold. Mange systemer fungerer i teorien, men det er først under belastning, at svaghederne viser sig.

Ledelsen skal tage stilling til, hvad “tæt på normal drift” betyder i deres egen organisation og i branchen. De nye krav forudsætter en fælles teknisk og operationel forståelse, som ikke kan overlades til fortolkning.

Når det gælder

Den nye vejledning markerer et skifte i, hvordan vi designer kritisk infrastruktur til sundhedsvæsenet.

Teknologien findes, og løsningerne er tilgængelige. Men de kræver tid, prioritering og præcis projektering.

For når strømmen går, er der ikke plads til usikkerhed. Der er kun én standard, der gælder: At hospitalet kan opretholde normal drift.