Nøglen til effektivt hospitalsbyggeri

Det nye AUH, der var landets første supersygehus, er i dag med mere end syv års driftserfaring et godt inspirations- og erfaringsgrundlag til de fremtidige sygehusprojekter. Etableringen af Aarhus Universitetshospital, strækker sig fra de første politiske beslutninger i midten af 00’erne til fuld drift i 2019. I dag rummer det både somatikken og psykiatrien samt strækker sig arealmæssigt over en halv million kvadratmeter. Altafgørende for succesen var tidlig teknisk inddragelse i byggeprocessen.

Af Merete Irner Bugge

 

Aarhus Universitetshospital (AUH) er et højt specialiseret akuthospital, og er Danmarks største hospitalsbyggeri. Det er oprindeligt en sammenlægning af Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus, Skejby Sygehus, Marselisborg hospital og Samsø Sygehus. Indflytningen startede op i 2017, og i 2019 var samling af alle afdelinger i Skejby en realitet. I 2022 blev hospitalsbyggeriet Forum indviet, og fra begyndelsen af 2026 blev somatik og psykiatri integreret organisatorisk

Teknisk afdeling har været med fra første planlægningsfase, og allerede i 2013 arbejdede Teknisk afdeling konkret med drift af de nye hospitalsbygninger i Skejby, herunder budgettering og forberedelse til ibrugtagning. Overgangen til de nye bygninger markerede samtidig et teknologiskifte fra ældre bygninger til et højteknologisk hospital med markant flere tekniske installationer og digitale systemer.

Commissioning og tidlig inddragelse: Et bevidst valg

Et hospital er karakteriseret ved en kompleks organisation, hvor mange funktioner skal spille sammen. Her har den tekniske afdeling en central rolle i både drift, vedligehold, nye tilbygninger og løbende tilpasninger. Samtidig er afdelingen tæt koblet til ledelsen, de kliniske afdelinger, driftsafdelinger og projektorganisationen. Det var et bevidst valg, at Teknisk afdeling blev involveret fra den første planlægningsfase, blandt andet gennem en systematisk commissioning-tilgang.

“Vi har været med hele vejen fra planlægning til drift. Vi har haft indflydelse på, hvordan hospitalet blev designet, både i forhold til teknisk fleksibilitet, installationer og drift. Når vi ser AUH i dag, har vi i store træk fået det hospital, som vi håbede på – også rent teknisk. Det er ikke en selvfølge i disse typer af projekter, og er en vigtig anerkendelse til vores hospitalsledelse”, siger Søren Kvistborg, teknisk chef på AUH.

Den tidlige inddragelse har haft direkte betydning for, hvordan hospitalet fungerer i drift, og hvordan løsningerne kan vedligeholdes og tilpasses over tid.

Teknisk afdeling som integreret del af hospitalets drift

Det tværfaglige samarbejde er en forudsætning for både udvikling og drift af hospitalet. I praksis betyder det, at Teknisk afdeling er i løbende dialog med de kliniske afdelinger om både behov, ændringer og nye løsninger. Når der f.eks. indføres nye behandlingsformer eller installeres nyt udstyr, får det direkte konsekvenser for bygningens tekniske systemer lige fra ventilation og el til logistik og IT-infrastruktur.

Foto: Tonny Foghmar, AUH

Teknisk afdeling arbejder tæt sammen med projektorganisationen om tilpasninger og ombygninger. Hospitalet er ikke en statisk størrelse, men udvikles løbende, og selv mindre ændringer i rum eller funktioner kan få stor indflydelse på de bagvedliggende systemer.

“Det er ikke blot et byggeri, det er en organisme. Der er forsyninger, logistik og systemer, der skal spille sammen hele tiden. Vores opgave er at sikre, at de nye bygninger eller tilbygninger er optimeret i forhold til drift og løsninger, så det kliniske personale kan fokusere på patienterne”, forklarer Anders Christian Bregnballe, sektionsleder for bygninger og teknisk tegnestue.

Nyt hospital = Nye udgifter

En central erfaring fra AUH er, at et nyt hospital med mange nye digitale løsninger ikke nødvendigvis holder i mange år frem.

“Det er ikke de mekaniske dele, der er udfordringen. Det er derimod den software der understøtter løsningerne til f.eks. adgangskontrol, operationsudstyr, lysstyring eller patientkaldesystem. En dør kan måske holde i 100 år, men den elektroniske lås kan måske kun holde i 5 år og styringen i 10 år. Det betyder, at vi hele tiden har komponenter, der når end-of-life, og derfor skal udskiftes”, forklarer Bjørn Junge, sektionsleder for teknisk drift på AUH.

Desuden er der en særlig udfordring ved de nye hospitalsbyggerier, da mange installationer etableres samtidig.

“Når udstyr og løsninger bliver installeret på samme tid, rammer de også end-of-life på samme tid. Det betyder, at vi står med store udskiftninger, der påvirker hele hospitalet, og det stiller krav til en mere strategisk tilgang til udskiftning og planlægning”, tilføjer Ole Bjerregaard Jacobsen, sektionsleder for teknisk drift på AUH.

Erfaringerne fra AUH viser, at man i praksis bør arbejde med etapevis udskiftning af bygningsinstallationer og digitale systemer, for at sikre hospitalets kontinuerlige drift og ikke mindst patienternes sikkerhed.

AUH’s anbefalinger til hospitalsbyggeri

AUH deler gerne ud af erfaringerne fra deres planlægning, byggeri og drift. En vigtig læring for AUH har været betydningen af tidlig inddragelse af teknisk drift.

“Hvis man skal sikre at et nyt hospital skal fungere fra første dag, er det vores klare anbefaling, at Teknisk afdeling er med helt fra start. Samtidig har vi erfaret, at et moderne hospital kræver en anden tilgang til både kompetencer in-house, organisering og økonomi. Det handler ikke kun om at bygge nyt – men om at kunne drifte og udvikle komplekse systemer og digitale løsninger fra dag ét”, fremhæver Søren Kvistborg.

Derudover er det vigtigt at indtænke fleksibilitet fra starten, så hospitalet kan følge med udviklingen. AUH er opført i ti etaper. Det har gjort det muligt at tilpasse byggeriet undervejs og give mulighed for, at lokale leverandører kunne byde ind på projektet. Samtidig har det betydet, at de forskellige løsninger ikke nødvendigvis er ens på tværs af hele hospitalet. Strategien har været et bevidst valg for at sikre optimal gennemførelse af et projekt i denne størrelse.

Sidst viser erfaringerne fra AUH ligeledes et tydeligt behov for at planlægge og budgettere anderledes i moderne hospitalsbyggeri.

“Traditionel vedligehold af systemer er ikke tilstrækkelig til at imødese de digitale og teknologiske udfordringer. Når teknologi og software når end-of-life, skal der reinvesteres straks uanset slidniveauet. Det kræver, at der planlægges og budgetteres med en ekstra pulje til reinvesteringer i investeringsbudgettet”, tilføjer Søren Kvistborg. Det gælder både for bygningssystemer, IT, kommunikation og teknisk udstyr, hvor levetiden ofte ligger på 5-10 år.