
Den nye ventilationsguide var et indlæg på FSTA’s årskonference 2024. Her følger tredje og sidste artikel, hvor vi belyser den nye ventilationsguide til isolationsstuer.
Ny guideline til hospitalsventilation:
Ventilationens Rolle i Bekæmpelse af
smitsomme sygdomme
Højisolationsstuer udgør en central del af beredskabet på hospitaler, når der opstår tilfælde med alvorligt smitsomme sygdomme. I den nye ventilationsguide er der for første gang i Danmark fastsat tekniske krav til, hvordan disse rum skal designes, styres og overvåges – med henblik på både patientsikkerhed og personalebeskyttelse.
Af Merete Irner Bugge
Isolationsstuer bruges til at isolere patienter med smitsomme sygdomme og til at beskytte andre patienter, personale og besøgende. Det er specielt vigtigt ved sygdomme som COVID 19 varianter, SARS, Ebola og andre alvorlige smitsomme sygdomme, men de anvendes også til patienter med kontaktsmitte som MRSA.
Med den nye ventilationsguide er der nu også kommet retningslinjer og en guideline for design og styring af højisolationsstuer.
”Vi har haft brug for en guideline, der sikrer at isolationsstuer bliver etableret og drevet fornuftigt. Ikke for meget, men heller ikke for lidt”, siger Jan Mottlau, Seniorspecialist i Mottlau Consulting ApS og bidragsyder til den nye nordiske hospitals guideline under R3 Nordic.
Negativt tryk – kontrolleret luftflow og trykkaskader
Formålet med en højisolationsstue er at hindre smitte i at slippe ud fra stuen. Det sker ved at opretholde negativt lufttryk i selve stuen i forhold til de tilstødende rum. Trykforskellene etableres typisk gennem en luft trykkaskade, hvor hvert rum – f.eks. patienttoilet, patient stue, sluse, omklædningsrum og gangareal, har lavere tryk end det forrige rum.
”Typisk ligger trykforskellene mellem 15 og 60 pascal pr. zone. Det gør, at luften hele tiden bevæger sig ind mod patientstuen, hvor patienten opholder sig. Der må ikke være luft, der slipper baglæns ud af døren – det hele skal ledes ud gennem ventilationssystemet og filtreres”, forklarer Jan Mottlau, og fortsætter:
”Hvis f.eks. patienten har den smitsomme sygdom Ebola, så skal det sikres, at smitten ikke slipper ud. Luften må kun forlade rummet gennem ventilationsanlægget – og altid gennem HEPA-filtre, så det sikres, at luften er steril”.
Stuen skal desuden være lufttæt nok til, at trykforholdene kan opretholdes, samt at rummene kan gasses uden fare for personale og patienter i bygningen. Det stiller ekstremt høje krav til både konstruktion, dørkarme, fuger og ikke mindst til tætheden af rørgennemføringer til teknikinstallationerne.
Desuden skal der etableres sikre rutiner, hvor personalet f.eks. skal klæde om til beskyttelsesdragt, inden de træder ind på isolationsstuen, og dekontaminere beskyttelsesdragten og pakke den i autoklavepose, inden de forlader stuen. Afhængig af behov skal personalet tage bad, inden isolationszonen forlades. Der skal også etableres en rutine, der sikrer, at alt udstyr bliver autoklaveret i en gennemræknings-autoklave, når det bringes ud fra isolationsstuen. Desuden skal der foretages en grunding gasning af isolationsstuen og udsugnings HEPA-filtrene, efter at patienten har forladt isolationsstuen.
Filtrering – HEPA-sikring på indblæsning og udsugning
HEPA-filtrering (High-Efficiency Particulate Air) er obligatorisk både ved indblæsning og udsugning. På indblæsningen beskytter filteret mod kontaminering af ventilationsanlægget, ved teknisk svigt i systemet, mens det på udsugningen sikrer, at luft fra patientstuen ikke fører smittemateriale videre til anlægget eller omgivelserne.
Indblæsning af luft ind i rummet sker fra loftarmaturer, mens udsugningen placeres lavt – typisk i væggen tæt ved gulvet. Dette skaber en ensrettet og kontrolleret luftflow, som effektivt fjerner partikler fra rummet og nedbringer smitterisikoen for personalet. Indblæsningsarmaturerne skal placeres langt væk fra patienten, og udsugningsarmaturerne skal placeres så tæt ved patienten som muligt, for at sikre ren luft til plejepersonalet.
Luftskiftet i en højisolationsstue skal ifølge guiden dimensioneres efter en fortyndingsstrategi, hvor mængden af forurenende udåndingsluft i luften reduceres med en faktor 1.000 til 10.000.
Overvågning og styring – realtidssikring af driften
Kontinuerlig overvågning af rumtryk og luftmængder, er en væsentlig forudsætning for, at isolationsstuen fungerer efter hensigten. Fejl kan føre til kritiske situationer – især hvis ingen opdager det. Teknikken skal kunne give alarmer, så teknisk personale hurtigt kan reagere og afhjælpe problemet.
Systemet bør inkludere både visuelle og akustiske alarmer, samt registrere hændelserne. Derudover skal det være let for for det tekniske personale at tilgå data og håndtere afvigelser, og rutinerne skal være kendte og indarbejdede.
Isolationsstuen skal nulstilles mht. smitte efter endt brug. Dette sker ofte ved gasdesinfektion med f.eks. hydrogenperoxid. Det stiller skrappe krav til tætheden af rummet og styringen af processen, så gasningen er effektiv f. eks. log10(6), i alle facilitetens lokaler, og samtidig ikke udgør en fare for de omkringliggende lokaler. Dette kræver en gennemarbejdet plan for at opnå dette sikkerhedsniveau.
Nyt grundlag for vurdering og opgradering
Den nye ventilationsguide er nu færdig og tilgængelig via R3 Nordic. Et dansk annex er på vej, og forventes klar til FSTA årsmøde 1-3 oktober. Det vil indeholde eksempler på, hvordan eksisterende faciliteter kan vurderes og eventuelt opgraderes i forhold til de nye krav. Det gælder både for nybyggeri og i situationer, hvor almindelige sengestuer midlertidigt skal fungere som isolationsrum.
”Guiden giver driftspersonalet en brugbar guideline til, hvad der bør etableres på højisolationsstuerne. Det handler ikke længere om, hvad en tekniker eller ingeniør anbefaler, men nu kan driftspersonalet anbefale den fælles Nordiske hospitals guideline, og det styrker beslutningsprocessen”, siger Jan Mottlau.
Ifølge Jan Mottlau bør hospitaler allerede nu begynde at evaluere på de eksisterende isolationsstuer og vurdere, om de lever op til de nye krav for sikkerhed – især med tanke på kommende epidemier, personalets sikkerhed, samt robusthed over for utilsigtede hændelser.