Ny model skaber overblik over brandbelastning og affaldssortering

På Afdeling for Klinisk Patologi har de implementeret den nye beregningsmodel, der måler brandbelastningen på afdelingens gange, som samtidig fungerer som flugtvej. Det har bl.a. betydet nye arbejdsrutiner, effektiviseret affaldssortering, etablering af nye flugtveje – og ikke mindst ser afdelingens gange og arealer mere ordentlige og ryddelige ud.

 

Af Merete Irner Bugge

Når man får taget en vævsprøve, som f.eks. en biopsi, foregår det enten hos den praktiserende læge, det lokale sundhedshus eller det nærliggende hospital. Alle disse vævsprøver sendes til den nærmeste afdeling for klinisk patologi, hvor de bliver analyseret og herefter sendes svar retur til den rekvirerende læge eller afdeling.

På Afdelingen for Klinisk Patologi på OUH modtager de omkring 85.000 rekvisitioner årligt, hvilket svarer til, at de analyserer ca.1.650 rekvisitioner ugentligt. Det medfører et kontinuerligt flow af mange prøver, der behandles på afdelingen. Prøverne bliver analyseret i et eller flere laboratorier på afdelingen og svartiden for analyserne kan variere fra dage til uger. De mange analyser der laves på afdelingen genererer dagligt meget affald, der skal sorteres og bortskaffes.

Opbevaringsskabe, emballage, risikoaffald kræver meget plads

Når prøverne er blevet analyseret, og der er sendt svar retur, opbevares prøverne i nogle uger, hvorefter de sendes til forbrænding som klinisk risikoaffald.

”Vi har mange materialer, der skal opbevares, sorteres og afskaffes, og det kræver meget plads. Vores afdeling, der ligger i en ældre bygning og strækker sig over fire etager, er desværre vanskelig at indrette optimalt i forhold til det nye bygningsreglement (BR18), da vi har benyttet vores gangarealer/flugtveje til opbevaring af reoler, køleskabe, printere, affaldscontainere m.m. grundet generel pladsmangel. I forbindelse med det nye bygningsreglement har vi været nødsaget til at finde ny plads til placering af bl.a. printer og affaldscontainere med Klinisk risikoaffald, emballage og andet affald, fortæller Helle Wohlleben, Arbejdsmiljøkoordinator på afdeling for klinisk patologi på Odense Universitetshospital.

Det nye bygningsreglement (BR18), der trådte i kraft 1. januar 2025 har betydet store ændringer på hospitalerne i forhold brandsikkerhed samt behovet for at etablere gode arbejdsrutiner og vilkår for det kliniske personale. På OUH har de udviklet en effektiv beregningsmodel, der sikrer, at de nye krav til brandbelastning og flugtveje overholdes på afdelingerne, og modellen er nu blevet implementeret på afdelingen for Klinisk Patologi.

I samarbejde med OUH’s beredskabskoordinator Ole Milkær har de fået hjælp til at beregne, hvor meget brandbart inventar og affald der må opmagasineres på afdelingens gange, og hvordan det hensigtsmæssigt kan placeres, så det overholder de nye gældende regler for brandsikkerhed.

Flugtvej i kælderen inddelt i zoner

Ifølge reglementet er der bestemte krav til flugtveje. På et sengeafsnit skal en flugtvej have en bredde på min. 1,8 meter, hvorimod en laboratoriegang med flugtvej skal være min. 1,3 meter bred, og her har afdelingen flere flugtveje, der ikke overholder de 1,3 meter.

”Vi har rigtig meget inventar og affald stående på vores gange. F.eks. har vi haft affaldscontainere stående på vores kontorgang på 2. og 3. sal, og her viste beregningsmodellen, at affaldscontainere skulle flyttes pga. brandfare. De er nu placeret i kælderen, hvor vi har inddelt kældergangen i seks zoner. Her kan vi placere vores affald i de forskellige ”møbleringszoner”, som er tegnet op med blå tape på gulvet, og vi ved præcist hvor meget affald, der må placeres i hver zone. Desuden er de blå zoner placeret i samme side ad gangen, så det er nemt at passere zonerne”, forklarer Helle Wohlleben.

Nye arbejdsgange og rutiner er godt modtaget

Da afdelingen ikke er et døgnafsnit, må de f.eks. ikke have elektriske apparater placeret i en flugtvej.

Tidligere var afdelingens printere placeret på gangene, tæt på de forskellige analyse- og arbejdsrum. Men printerne er nu rykket til andre rum, så der i nogle tilfælde er blevet længere afstand til printeren. Desuden skal alt affald så som emballage, plast og Klinisk Risikoaffald afleveres i kælderen, så trapper og elevatorer nu benyttes langt mere flittigt end tidligere.

”Det betyder selvfølgelig, at vi bruger mere tid på at printe eller gå i kælderen med affald. Men derimod har vi fået en langt mere ordentlig og ryddelig afdeling, som faktisk er et stort plus i det daglige arbejde og har en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet. Desuden har medarbejderne taget godt imod de nye ændringer, som startede som en forsøgsordning. Nu har vi afprøvet modellen i nogle måneder og har fået indsamlet de forskellige erfaringer, og øver os i hverdagen på kun at afsætte ting i de optegnede møbleringszoner”, tilføjer Helle Wohlleben.

Et års implementering og organisering

Arbejdet med implementering af den nye brandbelastningsmodel startede op i sommeren 2024, og de nye placeringer for inventar og indretning af de blå møbleringszoner i kælderen blev taget i brug ca. et år senere.

”Vi har været en lille arbejdsgruppe bestående af vores beredskabskoordinator Ole Milkær, afdelingsledelsen og jeg, som har arbejdet med implementering af brandbelastningsmodellen. Desuden har vores lokale medarbejderudvalg (LMU) løbende været en aktiv part i arbejdet”, uddyber Helle Wohlleben.

Formidling er vigtigt

Der kommer dagligt mange servicefolk på afdelingen for at levere varer, og som typisk stiller dem på gangene, hvor der er plads. De rutiner skal ændres, og ifølge Helle Wohlleben er det en vigtig formidlingsopgave.

”Vi skal i gang med at se på, hvordan vi formidler den nye organisering og indretning mest hensigtsmæssigt, så det er tydeligt for både vores kollegaer på afdelingen men også for de eksterne, som afleverer varer, at de f.eks. skal placere pakker eller affaldscontainer i de afmærkede møbleringszoner i afdelingen”, fremhæver Helle Wohlleben.

Det nye Odense Universitetshospital forventes klar til indflytning i 2027, og det betyder så også, at afdelingen for Klinisk Patologi rykker ind i helt nye bygninger, der vil være indrettet mere optimalt i forhold til de gældende krav til brandbelastning. I følge Helle Wohlleben vil den nuværende indretning i forhold til brandbelastning derfor være gældende i den resterende tid, de har tilbage på det ”gamle” OUH.