Ny vejledning om forsyningssikkerhed
i de tekniske installationer
Den nye vejledning om forsyningssikkerhed, der er udarbejdet af FSTA’s fagnetværk for Kritiske forsyninger, er nu klar. Den har til formål at sikre en højere sikkerhedsstandard for tekniske installationer på sygehusene og kan bruges som et værktøj til at identificere områder, der kræver forbedringer både i forbindelse med nybyggeri og større ombygninger eller renoveringer.
Af Merete Irner Bugge
Hospitaler har en række kritiske forsyninger, som er nødvendige for, at f.eks. akutte operationer og behandling af syge patienter og hospitalets øvrige drift er funktionsdygtigt i døgnets 24 timer året rundt. De kritiske forsyninger er bl.a. el, brugsvand, varme, ventilation, køling, trykluft, vakuum og medicinske gasser (ilt og CO2), kommunikationssystemer og i begrænset omfang IT.
Fagnetværket for kritiske forsyninger har netop afsluttet arbejdet med den nye vejledning, og som nu kan hentes på fsta.dk.
Fælles terminologi og referenceramme
Det har været vigtigt at udarbejde en anbefaling, der beskriver ”best practice”, og som bør være en fælles standard for forsyningssikkerhed på de danske sygehuse, der omfatter både de nye sygehuse og de eksisterende og renoverede sygehuse. Det er afgørende, at de kritiske forsyninger i fremtiden lever op til de anbefalede krav, for at sikre et stabilt driftsniveau og høj patientsikkerhed på de danske sygehuse.
Målet har været, at bygherrer, rådgivere, entreprenører, driftsafdelinger og sygehusets personale med baggrund i den nye anbefaling kan bygge og renovere sygehuse og sikre allerede i driftsfasen, at de kritiske forsyninger får den rette forsyningssikkerhed. Den nye anbefaling indeholder dog ikke beredskabsplaner.
”Man kan sige, at den nye anbefaling giver os en fælles terminologi og referenceramme i forhold til at de kritiske forsyninger lever op til de anbefalede kriterier”, fortæller Thomas Nordkvist Jensen, Styregruppeformand for fagnetværket Kritiske forsyninger og medforfatter på den nye vejledning.
Behov for løft af tekniske installationer
I Danmark er de nye supersygehuse efterhånden ved at være taget i brug, så det er primært ombygninger eller renoveringer af eksisterende sygehusbygninger, der er aktuelle i forhold til at se på om de har det rette niveau for de kritiske forsyninger, eller om der er behov for at hæve niveauet med supplerende forsyninger, så de kommer op på det nødvendige sikkerhedsniveau.
”Vi skal se på vores eksisterende og renoverende sygehusbygninger, og hvordan vi hensigtsmæssigt og med fornuft forvalter nogle af de 22 mia. kr., der er bevilget i den nye sundhedsreform. Det er nødvendigt, at nogle af de mange penge også kanaliseres til løft af de kritiske forsyningers tekniske installationer og ikke kun går til arkitektur, design og indretning”, tilføjer Thomas Nordkvist Jensen.
Med den nye anbefaling er det nu muligt for driftsledelsen på sygehuset i samarbejde med rådgivere at udarbejde et solidt beslutningsgrundlag, som de kan forelægge sygehusledelsen og regionsdirektionen, som er beslutningstagere i forhold til at bevilge ressourcer til løft af de kritiske forsyninger.
”Mangler sygehuset f.eks. strømkapacitet til at udskifte nogle scannere, kan der være behov for at se på det totale strømanlæg og evt. nødgeneratoranlægget, og her kan den nye anbefaling være et godt værktøj til at udarbejde dette”, uddyber Thomas Nordkvist Jensen.
National anbefaling er vigtig løftestang
Den nationale vejledning indeholder en simpel matrix-model, så hospitalets tekniske afdeling hurtigt kan få overblik over det anbefalede sikkerhedsniveau for kritiske forsyninger i forhold til forskellige funktionsområder. Den er samtidig en vigtig guide til, hvordan hospitalernes forsyningssystemer bør opbygges.
”Vurderingen af niveauer handler om, hvorvidt en forsyning som el, vand eller ilt kan tåle nedetid i et tidsrum. Hvis forsyningen af el til f.eks. en operationsstue ikke tåler nedetid, så bør forsyningssikkerheden være på niveau 3 eller 4, hvorimod hvis en sengestue kan fungere uden vand i en halv dag, så er det f.eks. niveau 1 eller 2. Så det handler i høj grad om at vurdere, hvor kritisk den konkrete forsyning er i forhold til en funktion og rådighedsgrad”, uddyber Thomas Nordkvist Jensen.
Den nye anbefaling har desuden været i høring i et bredt forum inden for de berørte ministerier, styrelser og regioner. Det er Danske regioner, Styrelsen for forsyningssikkerhed, Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab, Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Sundhedsministeriet, Dansk Industri, Ingeniørforeningen, Maskinmestrenes forening og Dansk Byggeri.
Fagnetværket vil fortsætte arbejdet og udbrede kendskabet til vejledningen
Som i alle FSTA’s fagnetværk deltager og arbejder medlemmerne på frivillig basis. En skrivegruppe bestående af tre fagmedlemmer har udarbejdet den nye vejledning, og fagnetværkets øvrige medlemmer har fungeret som referencegruppe.
”Denne arbejdsfordeling har fungeret rigtig godt, og vi er godt tilfredse med, at vi har fået udarbejdet en anbefaling, der kan være med til at sikre et robust og fleksibelt sikkerhedsniveau for de kritiske forsyninger. Med den nuværende verdenssituation kan det jo tænkes, at der bliver behov for at foretage en ny vurdering og evt. hæve sikkerhedsniveauerne for de kritiske forsyninger inden for de næste et til to år, og så har vi jo god erfaring med at gentage vores nuværende arbejdsproces”, uddyber Thomas Nordkvist og fortsætter:
”Men det er også vigtigt i fremtiden at bruge fagnetværket til vidensdeling og erfaringsudveksling. Det kan f.eks. være, at en af os driftsfolk har god erfaring med hæve sikkerhedsniveauet for f.eks. elforsyningen på et af sygehusene, og det kan være inspiration til de andre sygehuse om at foretage tilsvarende tiltag”.
Fagnetværket vil fortsætte med at udbrede kendskabet til den nye anbefaling og vil ligeledes arbejde på konkret eksempler på hvordan forsyningssikkerheden kan øges og evt. også hvilke beredskabsplaner der kan/skal være.
Fagnetværket for Kritiske Forsyninger, som tæller 28 medlemmer, mødes fire gange årligt og fordeles ligeligt mellem fysiske og digitale møder. Thomas Nordkvist overtog formandsposten efter Steffen Jacobsen, som var med til at starte processen op med udarbejdelse af den nye rekommandation.