Teknisk præcision og minutiøs planlægning
bag flytning til Regionshospitalet Gødstrup

Da regionshospitalerne i Holstebro og Herning blev samlet i det nye Regionshospital Gødstrup, var det en af de mest omfattende hospitalsflytninger i Danmark. Flytningen var ikke kun en logistisk opgave, men en teknisk kompleks proces, der involverede avancerede systemer, standardisering og en strømlinet integrationsproces. Selve flytningen blev gennemført i to etaper på hver 14 dage.

Af Merete Irner Bugge

 

Det nye supersygehus i Gødstrup er det første ”bar-mark” supersygehus-projekt i Danmark. Regionshospitalet blev i bogstavelig forstand bygget på en bar mark og opført ude i landskabet nordvest for Herning. Planlægning af selve flytteprocessen strakte sig over en femårig periode, der startede op i 2017, og selve flytningen og sammenlægningen af de to regionshospitaler blev gennemført i 2022. En helt central del af planlægningsarbejdet var at sikre, at den nye bygning og de tekniske installationer understøttede den daglige drift optimalt fra dag ét.

En vellykket flytning handler ikke kun om at flytte mennesker og udstyr, men også om at sikre, at bygningens tekniske systemer er klar til brug. I perioden op til flytningen var det vigtigt at teste og justere systemer som ventilation, elforsyning og medicinske installationer for at opdage potentielle fejl, inden hospitalet blev taget fuldt i brug.

 

Flytningen krævede minutiøs planlægning og præcise deadlines

Flytningen blev gennemført i to etaper.

”Vi flyttede hele Holstebro på 14 dage, og tre uger senere flyttede vi Herning på samme måde. I alt blev 100.000 kvadratmeter taget i brug inden for få måneder, hvilket krævede minutiøs planlægning med præcise deadlines”, siger Jacob Frohn Pedersen, som er teknisk chef for Regionshospitalet Gødstrup og som på daværende tidspunkt var ansvarlig for flytteafdelingen.

Forberedelserne til flytningen startede flere år i forvejen, hvor der blev etableret en fælles ledelse og afdelingsledelse for de to hospitaler for at effektivisere og forenkle beslutningsgangene. De udarbejdede også et plangrundlag for det nye hospital, hvor der blev taget højde for patientforløb, arbejdsgange og tekniske løsninger.

 

Jacon Frohn Pedersen

 

Planlægning af ”dag ét”

Det var vigtigt at skabe et helt præcist overblik over hvad der skulle være klar til selve indflytningen på Gødstrup.

”Et af vores helt vitale planlægningspunkter blev kaldt ”dag ét”, som handlede om, hvad der skulle være klar fra dag é. Her var der først om fremmest fokus på at have det nødvendige udstyr installeret og klar til brug, at de forskellige personalegrupper var rykket ind og de havde haft den fornødne tid til få kendskab til afdelinger, arbejdsgange og udstyr samt at patienterne var overflyttet til deres nye sengestuer”, forklarer Jacob Frohn Pedersen.

 

Standardisering skabte fleksibilitet

For at sikre en smidig overgang til det nye hospital blev der arbejdet med en høj grad af standardisering i hospitalets design. Ensartede sengestuer, skyllerum og operationsstuer gør det muligt hurtigt at flytte afdelinger og personale rundt, fordi de kender opsætningen uanset afdelingens placering.

”Standardisering betyder, at vi hurtigere kan omrokere personale og ressourcer uden at skulle foretage omfattende ombygninger eller tilpasninger. Arkitekterne har siddet med brugerne og aftalt, at der skal være to stole til pårørende, der skal være et klinikbord, der skal være en stol til lægen, der skal være en stol til sygeplejersken, der skal være et skab, der skal være en undersøgelsesbriks osv.”, siger Jacob Frohn Pedersen og tilføjer:

”Dog har det været en udfordring at fastholde nogle af standardiseringsprincipperne i praksis. Nogle afdelinger har justeret indretningen efter egne behov. Derfor er vi nødt til løbende at evaluere, hvilke ændringer der giver mening, men samtidig er vi også nødt til at holde fast i standarder”.

 

Avancerede tekniske systemer

Det nye hospital er langt mere teknologisk avanceret end de gamle bygninger. Blandt de nye tekniske løsninger er et automatiseret affaldssug, AGV-robotter (automated guided vehicles) til transport af varer, samt en avanceret BMS-platform (Building Management System), der styrer varme, ventilation og energioptimering.

“Selvom vi har taget mange nye teknologier i brug, arbejder vi stadig med optimering. Bygningsstyringssystemet (BMS), altså vores bygningsmanagement-system, der styrer varme, ventilation og alle andre ting, er et af de områder, hvor vi stadig fejlretter og foretager justeringer for at sikre optimal funktion. Der er stadig tekniske systemer, der kræver finjusteringer, og det kan tage lang tid, før alt fungerer optimalt”, siger Jacob Frohn Pedersen.

 

 

En kompleks overgang med værdifulde erfaringer

Flytteprocessen blev støttet af eksterne eksperter, herunder det canadiske firma Healthcare Relocation, som har erfaring med hospitalsflytninger over hele verden.

”De havde en velafprøvet model, som gjorde det muligt at flytte et hospital på 14 dage uden at miste overblikket. Det havde vi aldrig turdet foreslå selv.  Men vi vidste, at vi samarbejdede med erfarne folk, som havde gjort det før, så vi tvivlede aldrig på, at det var muligt”, siger Jacob Frohn Pedersen og fortsætter:

”Når man bygger et hospital fra bunden, skal man være forberedt på, at der vil være uforudsete problemer. Det vi lærte var, at et nyt hospital aldrig er 100% klar ved indflytning. Der vil være områder, der skal finjusteres, og vi er nødt til at være fleksible og løbende håndtere udfordringer. I den proces er det vigtigt at have lavet en ordentlig risikovurdering, så man har et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag inden point of no return”.

Flytningen af Regionshospitalet Gødstrup har været et af de største hospitalsprojekter i nyere tid i Danmark. Med avancerede tekniske løsninger, velkoordineret planlægning og et stærkt fokus på standardisering har projektet skabt erfaringer, som andre sygehusbyggerier kan drage nytte af i fremtiden.