Tredelt beredskabsledelse fungerer effektivt og hurtigt
Omkring 15-20 gange om året træder den tredelte beredskabsledelse i aktion, når der opstår en patientkritisk situation på OUH. En treenighed bestående af en læge, en teknisk leder og en administrativ leder varetager hver deres ansvarsområde og indgår i et ligeligt samarbejde og ansvar for at håndtere akutte beredskabssituationer. Vigtige principper for beredskabsledelsen sikrer et effektivt og agilt beredskab, der kan aktiveres på kort tid 24/7 året rundt.
Af Merete Irner Bugge
Når der opstår patientkritiske hændelser på OUH, træder OUH’s beredskabsledelse i aktion. Det kan f.eks. være et teknisk svigt i forskellige IT-systemer eller, at flere scannere bryder sammen. Men det kan også være en akut og kritisk hændelse ude i samfundet, som f.eks. togulykken på Storebæltsbroen. Det er pludselige hændelser, der kan indvirke kritisk på igangværende patientbehandlinger, eller det kan være akut indlæggelse af mange tilskadekomne, der overstiger hospitalets normale kapacitet.
OUH’s beredskabsledelse er i dag organiseret i et tredelt sektoransvar, som er det sundhedsfaglige område, det tekniske område og hospitalets direktion. Beredskabsledelsen består af en gruppe på ca. 18-20 beredskabsledere, dvs. 6-8 ledere fra hvert sektorområde, og udgør tilsammen den aktive gruppe af beredskabsledere på sygehuset. Tre sektoransvarlige har beredskabsvagten i en uge ad gangen, og som herefter skifter til tre nye beredskabsledere fra hvert sektorområde.
Når f.eks. et vandrør springer og det har en kritisk påvirkning på patientsikkerheden, så bliver den vagthavende beredskabsleder kontaktet.
”Det er altid den tekniske beredskabsleder der kontaktes først for at vurdere situationen, og så træder beredskabsledelsen sammen, dvs. de tre beredskabsledere fra hvert område, for at håndtere den kritiske situation i fællesskab” fortæller Ole Milkær, Beredskabskoordinator teknik, Odense Universitetshospital.
Inspiration fra Beredskabsstyrelsens håndtering og organisering
På OUH ønskede man at etablere en beredskabsledelse på tværs af sektorer, så man effektivt kunne inddrage den specifikke ekspertviden og erfaring og hurtigt iværksætte det optimale beredskab uafhængig af krisens karakter.
Her skelede de til Beredskabsstyrelsens samfundsberedskab, som netop er organiseret i en tredelt sektorledelse bestående af indsatsledere fra Politiet, Sundhedsvæsnet og Brandvæsnet. Den nye beredskabsledelse på OUH blev etableret tilbage i 2016 og har medført en effektiv og hurtig beredskabsledelse.
”Årsagen til at det fungerer rigtig godt er, at det er en lille gruppe på tre beredskabsledere, der træder sammen og bliver enige om, hvad der skal ske. Desuden benytter de fem principper, som i praksis fungerer som guideline til, hvordan den kritiske hændelse skal håndteres. Det fungerer rigtig godt, når en kritisk situation pludselig opstår”, forklarer Ole Milkær.
Intern og ekstern plan for beredskab baseret på fem principper
Beredskabsplanen er inddelt i to hovedområder. En intern beredskabsplan, der omhandler kritiske hændelser som f.eks. tekniske fejl eller patientkritiske hændelser på sygehuset, og en ekstern beredskabsplan for kritiske hændelser udenfor sygehuset, men som har indflydelse på sygehusets kapacitet.
”Det kan være akut modtagelse af mange tilskadekomne, som f.eks. togulykken på Storebæltsbroen tilbage i 2019, hvor der blev meldt mange tilskadekomne, og hvor det krævede en langt større behandlingskapacitet, end den vi normalt råder over”, uddyber Ole Milkær.
Desuden arbejder de efter de samme fem principper, der anvendes i Beredskabsstyrelsen: Sektoransvarsprincippet, Lighedsprincippet, Nærhedsprincippet, Handlingsprincippet og Samarbejdsprincippet. For beredskabsledelsen på OUH relateres de fem principper direkte til hospitalets drift.
Sektoransvarsprincippet relaterer sig f.eks. til de tre områder. Når det drejer sig om et teknisk problem, så har tekniklederen ansvaret for at løse det, og drejer det sig om et klinisk problem, har den ledende læge ansvaret – men altid i overensstemmelse med de to andre indsatsledere. Lighedsprincippet angiver f.eks., at enhver krisesituation skal håndteres mest muligt på samme måde, som det ville være tilfældet i den daglige drift, og man skal så vidt muligt benytte den eksisterende organisation.
”Desuden er det også vigtigt at nævne samarbejdsprincippet, der peger på, at alle tre parter skal tage aktiv del i beredskabet. Selvom det f.eks. er et teknisk problem, er det vigtigt, at de to øvrige parter også går aktivt ind i problemstillingen og bidrager med deres viden og erfaringer”, pointerer Ole Milkær.
Træning og uddannelse af beredskabsledelse på OUH
Beredskabslederne med lægefaglig baggrund på OUH er typisk ambulancelæger, og de er derfor uddannet i beredskabsledelse. Men for de øvrige beredskabsledere, som ikke automatisk får denne uddannelse, har man etableret en lokal uddannelse på OUH.
”Vi er så heldige, at en af vores beredskabsledere i sundhedssøjlen underviser på Beredskabsstyrelsens kursus for beredskabschefer i Tinglev, og derfor har det været muligt at tilrettelægge et internt kursusforløb her på OUH”, tilføjer Ole Milkær og fortsætter:
Der bliver udarbejdet rullende vagtplaner for ca. et år ad gangen, og i praksis er det sekretæren i hver søjle, der administrerer vagtplanerne. Det er selvfølgelig muligt for beredskabslederne at ændre deres vagt, hvis de er forhindret. Desuden er vi tre beredskabskoordinatorer. En anæstesisygeplejeske fra sundhedssøjlen, en fuldmægtig fra ledelsen og så mig fra teknikområdet, der varetager det daglige arbejde omkring beredskabsorganiseringen.”
Midlertidigt sengeafsnit etableret på 24 timer
På OUH oplevede de, at et sprængt vandrør i højhuset resulterede i omfattende vandskader på flere etager. Beredskabsledelsen blev kontaktet, og her viste treenigheden netop, at systemet med de tre sektorer fungerer effektivt og hurtigt.
”I løbet af 24 timer havde vi etableret et midlertidigt sengeafsnit for de berørte afdelinger i andre områder i bygningen. Det var muligt, fordi vi hurtigt kunne lokalisere de egnede lokaler. Men det kræver en kæmpe indsats rent logistisk at få et nyt sengeafsnit op at stå. Det er alt fra IT-udstyr, medicin, tekniske installationer, sygesenge og meget mere. Det lykkedes netop for os, fordi vi i hver sektor – sundhed, teknik og ledelse – hurtigt kan sætte ind og samarbejde på tværs”, tilføjer Ole Milkær.