Til nyheder/artikler

Ny website med nyhedsportal som omdrejningspunkt

Vores nye website er et digitalt og visuelt løft med fokus på formidling af nyheder, viden, teknologier og nye løsninger samt et tværfagligt forum for aktører inden for sygehusdrift, teknik og arkitektur.

Velkommen til FSTA-website 2.0 som vi lancerer i forbindelse med FSTA’s års konference 2023.

Siden FSTA blev etableret tilbage i 2011 har vores fokus været at formidle relevante nyheder, faglig viden og aktiviteter inden for sygehusbyggeri til gavn for FSTA’s medlemmer og aktører i sygehusbranchen, samt at etablere et tværfagligt forum og fællesskab for alle aktører, som er involveret og interesseret i planlægning, byggeri, teknik og hospitalsdrift i Danmark.

Nu går vi i luften med med FSTA’s nyheds- og vidensportal og skaber et mere digitalt univers, der samler nyheder, faglige artikler, tværfaglige netværk og FSTA’s årlige konference.

 

Fokus på digital formidling og fagligt indhold 

Website 2.0. bliver vores nye digitale platform for nyheder og faglig viden, hvor vores medlemmer og andre interesserede fagpersoner kan blive opdateret på nye løsninger, og hvad der foregår inden for sygehusdrift og arkitektur. Alle artikler og nyheder vil i fremtiden blive publiceret på hjemmesiden og formidlet via vores nyhedsbrev med links til artikler, nyheder og aktiviteter, og alt indhold vil være tilgængelig på FSTA’s website. Nyhedsformidlingen vil være uden annoncering og udelukkende have et redaktionelt fokus og fagligt indhold.

 

Intuitiv navigation – find hurtigt de relevante informationer

FSTA er bygget op omkring de tre grundpiller: Nyhedsformidling, Fagnetværk og FSTA-årskonference, og de tre områder er ligeledes de bærende elementer på den nye website. Med en nem og intuitiv navigationsstruktur kan medlemmer og besøgende hurtigt finde de informationer og det indhold, de søger. Det er f.eks. en oversigt med korte beskrivelser af de enkelte fagnetværk, en kalender hvor alle fagnetværksarrangementer, konferencer, events og mødedatoer er samlet i en overskuelig oversigt samt en platform med de forskellige vejledninger og anbefalinger, der løbende bliver publiceret i FSTA regi.

 

Bliv opdateret på alt nyt inden for sygehusdrift – tilmeld dig FSTA-Nyhedsbrev

FSTA’s nyhedsbrev bliver således vores vigtigste og primære nyhedskanal i fremtiden. Så hvis du ikke allerede er tilmeldt nyhedsbrevet, opfordrer vi dig til hurtigst muligt – og du vil fremover blive opdateret på relevante nyheder, faglige artikler, information fra de enkelte fagnetværk, vigtige events og mødedatoer inden for sygehusdrift, teknik og arkitektur.

Du kan tilmelde dig via dette link

 

Organisk platform – behov og ønsker til indhold

Vores nye website ser vi også som en organisk platform, som skal være i udvikling og tilpasse sig nye behov og trends. Så hvis der er medlemmer eller andre involverede parter, der har gode ideer eller ønsker til indhold, hører vi det meget gerne. Du er altid velkommen til at kontakte redaktion@fsta.dk.

 

Om FSTA

FSTA er et tværfagligt forum og fællesskab for alle, som er involveret og interesseret i planlægning, byggeri, teknik og drift af hospitaler i Danmark. Vi har altid fokus på det gode og innovative sygehusbyggeri, og vores mål er at udbrede kendskabet til metoder og viden om optimal teknisk hospitalsdrift og hensyn til hygiejne. Vores medlemmer tæller hospitaler og driftsfolk, ingeniører, arkitekter, entreprenører og leverandører.