Enkel beregningsmodel
øger brandsikkerhed på OUH

På Odense Universitetshospital har de udviklet en beregningsmodel, der måler brandbelastning og øger sikkerhed på hospitalet og hospitalsgangene, der samtidig fungerer som flugtveje. BDS har i samarbejde med en certificeret brandrådgiver udarbejdet en inventarberegner, der er et enkelt værktøj at betjene, og som sikrer at brandsikkerheden på gangene er i top.

Af Merete Irner Bugge

 

Brandsikkerhed er afgørende på hospitaler. Det er store og komplekse bygninger med patienter, som er syge og ofte immobile, og det kan være vanskeligt for syge patienter at komme hurtigt væk fra et brandområde. I dag forekommer brandulykker heldigvis sjældent, da brandalarmer aktiveres automatisk ved den mindste fare. Tidligere var brandårsager ofte patientrygning på sengeafsnittene, men rygning på hospitaler har været forbudt siden 2007, og i dag opstår brand typisk i forbindelse med elektricitet, som f.eks. en tændt kaffemaskine eller brødrister.

 

Brandkrav kræver opfindsomhed fra OUH

Et nyt bygningsreglement (BR18) giver imidlertid store udfordringer på hospitalerne ift. til at opnå brandsikkerhed sammenholdt med sikre optimale arbejdsvilkår for det kliniske personale. Der må nemlig højst være 50MJ (50 Megajoule) brandbart inventar pr. kvm jævnt fordelt over hele flugtvejens areal, og ofte er flugtvejene de store hospitalsgange, hvor det kliniske personale har deres daglige arbejdsgang.

”På OUH har vi ikke særskilte flugtveje, der kan anvendes i tilfælde af brand. Så udfordringen er, at de store hospitalsgange både fungerer som flugtveje, samtidig med at de er væsentlige færdselsårer og arbejdssted for sygeplejersker, læger, administrativt personale m.fl. Som udgangspunkt må der ikke opbevares brandbart inventar i en flugtvej, og derfor må det kliniske personale løbe hurtigere og længere efter inventar til den daglige drift, fordi inventar som patientsenge, dyner, puder, kørestole mm. skal fordeles jævnt over hele gangen for at overholde kravene”, siger Ole Ree Milkær, som er beredskabskoordinator på Odense Universitetshospital.

Den nye beregningsmodel er derfor et effektivt værktøj, der sikrer at de gældende krav til brandbelastning overholdes, og uden at arbejdsvilkårene forringes for de involverede personale-grupper.

 

OUH’s nye model er enkel og nem at anvende

På OUH har man inddelt hospitalsgangene i zoner af 20 til 40 kvadratmeter. I modellen indtaster man de forskellige inventargenstande, der står i en given zone.

”Med den nye beregningsmodel kan vi tjekke forskellige zoner i et sygehus og direkte beregne, hvor mange MJ brandbart materiale der er i et område. Hvis man har brug for to patientsenge tæt på hinanden, kan det f.eks. overskride kravene, men hvis man opbevarer puder og dyner i et depotrum, så er det muligt at komme under den kritiske grænse for brandbelastning”, siger Ole Ree Milkær.

Brandbelastningen for hver inventargenstand er lagt ind i modellen, så man skal blot identificere de forskellige genstande og opsummere den totale MJ pr. zone. Hvis MJ-værdierne er for høje, skal nogle inventargenstande fjernes i zonen. Modellen indeholder datablade over de 30 mest almindelige inventarenheder, som er senge, sengetøj, rullestole, tekniske apparater, elektronik mm.

”I praksis er det det tekniske personale på OUH, der anvender beregningsmodellen til at vurdere brandbelastningen på de forskellige afdelinger. Indtil videre består vores brandtekniske team af vores brandinstruktør, som har det tværgående ansvar for hele OUH, vores funktionsleder, der dækker Nyborg og Svendborg Sygehuse, og mig som beredskabskoordinator, der er de ansvarlige for at beregne brandbelastninger i de forskellige områder. I takt med at beregningsmodellen tages i brug på flere afdelinger, bliver vi sandsynligvis flere fra den tekniske afdeling, der kommer til at anvende beregningsmodellen”, forklarer Ole Ree Milkær.

Desuden er modellen et redskab som den driftsansvarlige for bygningen kan anvende, uden at involvere og dermed betale for en ekstern brandrådgiver.

 

 

 

Tværfagligt samarbejde – BDS

Bygningsdrift- og Service (BDS) sikrer i samarbejde med arbejdsmiljøgrupperne, at alle relevante personalegrupper undervises og informeres om brandsikkerhed. Da hospitaler er komplekse bygninger med mange tekniske elementer, er brandrådgiverne derfor uddannet i den højeste klasse, og det er afgørende for at etablere de brandsikre løsninger.

”Det er en meget stor formidlingsopgave, da vi skal sikre at alle personalegrupper altid er informeret og opdateret på den seneste lovgivning og nye tiltag, og her er det tværfaglige samarbejde en stor styrke”, tilføjer Ole Ree Milkær og fortsætter:

”Arbejdsmiljøgrupperne dækker nemlig alle personalegrupper på hospitalet som f.eks. sygeplejersker, yngre læger, administrativt personale og rengøring, og således sikrer vi, at alle er involveret i brandsikkerhed på hospitalet”.

På OUH afholdes der løbende undervisning og årlige kurser for at sikre, at alle medarbejdere på hospitalet har den nødvendige viden, og ved hvordan de skal agere i forhold til brandsikkerhed.