
Styregruppemøde 6. april 2018
Fredag den 6. april mødtes medlemmerne af FSTA’s styregruppe om genbehandling af medicinsk flergangsudstyr på Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU).
Styregruppen har til formål at udarbejde nationale vejledende retningslinjer for daglig vedligehold, service, indkøb, validering og revalidering af procesudstyr, som anvendes til rengøring, desinfektion og sterilisation af medicinsk flergangsudstyr på sygehuse i Danmark.
På mødet blev planen for høringsfasen drøftet. Styregruppen forventer at have protokoldokumentet klar til den interne høringsrunde i midten af august, og at denne proces er afsluttet inden FSTA’s Årskonference i oktober 2018. Efterfølgende udsendes protokoldokumentet i ekstern høring, så de nationale vejledende retningslinjer for store dampautoklaver forhåbentligt kan offentliggøres i januar 2019.