Styregruppemøde 8. februar 2018
Torsdag den 8. februar mødtes medlemmerne af FSTA’s styregruppe om genbehandling af medicinsk flergangsudstyr på OUH.
Styregruppen har til formål at udarbejde nationale vejledende retningslinjer for daglig vedligehold, service, indkøb, validering og revalidering af procesudstyr, som anvendes til rengøring, desinfektion og sterilisation af medicinsk flergangsudstyr på sygehuse i Danmark.
På mødet blev det foreløbige arbejde med udarbejdelsen af de vejledende retningslinjer fremlagt, ligesom styregruppen bl.a. drøftede fremgangsmåden for den interne og eksterne høring. Det endelige materiale forventes at være endeligt og klar til præsentation på FSTA’s Årskonference i oktober 2018.