Fremtidens hospitalsbyggeri skal have
fokus på fleksibilitet og robusthed
Tema om Fremtidens sundhedsvæsen.
I en række artikler vil vi sætte fokus på fremtidens sundhedsvæsen med forskellige indgangsvinkler.
Her kan du læse om planlægning af et nyt hospitalsbyggeri i samspil med den hastige teknologiske udvikling og med patientbehandlingen i fokus.
Af Merete Irner Bugge
Mange faktorer spiller ind i planlægning af fremtidens hospitalsbyggeri. Byggeriet skal kunne favne den hastige teknologiske udvikling og samtidig holdes inden for de økonomiske rammer – og altid med fokus på den bedste patientbehandling i optimale fysiske omgivelser.
På det Nye Universitetshospital i Aalborg skal de i gang med planlægningen af den nordlige udbygning. Byggeriet bliver en forlængelse af NAU i Aalborg Øst i nordlig retning og forventes at få et samlet areal på ca. 50.000 m2. Udbygningen kommer til at rumme ambulatoriehuset med over 100 ambulatorier, administrative funktioner samt kræfthuset, hvor man samler hele den onkologiske afdeling.
Den nordlige udbygning er i det tidlige planlægningsstadie, og planlægningsteamet forventer at påbegynde den mere detaljerede planlægning i 2026, hvis de får godkendt investeringsplanen med en forventet budgetramme i størrelsesorden på min. 1,3 mia.kr.
Balance mellem udflytningstakt, igangværende drift og økonomi
Planlægning af de nye hospitalsbygninger samt udflytning af de eksisterende hospitalsafdelinger i drift er meget komplekst.
”I planlægningsfasen skal vi afklare, hvilke afdelinger der skal flytte hvornår til den nordlige udbygning, og her forsøger vi at planlægge ud fra den mest hensigtsmæssige og kloge rækkefølge. Det er vigtigt at tilrettelægge en fornuftig udflytningstakt, der balancerer de berørte afdelingers igangværende drift og den godkendte investeringsramme”, forklarer Poul Møller, som er kontorchef for Byg & Ejendomme i Region Nordjylland.
Udviklingstendenser skal tænkes ind i planlægningen
De nye hospitalsbygninger skal være fremtidssikrede og langtidsholdbare. De skal gerne være funktionsdygtige mange år ud i fremtiden, og her bliver begreber som fleksibilitet, robusthed og kapacitet tænkt ind fra begyndelsen i forhold til bygningernes konstruktion, installations-systemernes kapacitet og fleksibilitet samt de funktioner og afdelinger, man planlægger at etablere i bygningerne.
”Bygningerne skal kunne absorbere den teknologiske udvikling, som går meget stærkt på både de kliniske og byggetekniske fagområder. Når vi lægger rammerne for den nordlige udbygning, er det tværfaglige samarbejde derfor uhyre vigtigt. Vi inviterer alle de relevante brugere fra de berørte afdelinger med i projektforløbet for at samle mest mulig viden og information på tværs af fagområder, og dermed sikre at de nyeste behandlingsformer og hospitalsudstyr bliver tænkt med ind i planlægnings- og udflytningsfasen”, tilføjer Poul Møller.
Kræftbehandling og stråleterapi
I forbindelse med udflytning af den onkologiske afdeling skal der tages højde for en lang række forhold. Er der nye politiske tiltag på vej inden for kræftbehandlingen? Er antallet af kræftpatienter stigende? Eller er der nye innovationer på vej inden for kræftforskningen, der ændrer kræftbehandlingen og dermed kræver nyt behandlingsudstyr?
”Inden for kræftbehandlingen har vi siden den første kræftplan i 2000 set en massiv udbygning af strålebehandlingskapaciteten. Tidligere havde vi få stråleterapiacceleratorer til nu at have mange acceleratorer. I Danmark har vi f.eks. tradition for at placere strålebehandlingsudstyr i rum med metertykke betonvægge i kælderniveau for at sikre optimal strålebeskyttelse. Så der er mange faktorer, der skal tænkes ind i konstruktion og planlægning af byggeriet”, fortæller Annette Ross Jakobsen, som er Cheffysiker på Afdelingen for Kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital, og fortsætter:
Acceleratorer til strålebehandling samt det tillægsudstyr, der anvendes sammen med acceleratorerne, er utroligt tungt og komplekst udstyr, og det er derfor vanskeligt at flytte.”
Udvikling i nye behandlingsformer
Det er ligeledes vigtigt at følge med i den aktuelle kræftforskning og udvikling inden for nye behandlingsformer.
”Hvis der er nye behandlingsformer i pipeline, der måske kan udvikle sig til at blive den ”nye standard” inden for kræftbehandling, så skal vi på sigt kunne tilbyde den nye behandlingsform til vores patienter. Det kræver, at vi tager højde for de nye udviklingstendenser i vores planlægning og sikrer, at der er tilstrækkelig kapacitet og fleksibilitet i de nye hospitalsbygninger”, uddyber Annette Ross Jakobsen.
Fleksible rum med fokus på kapacitet og robusthed
Det er som bekendt vanskeligt at spå om fremtiden, og hvilke nye faktorer der kan få indflydelse på hospitalsbygninger blot 10 eller 20 år frem. Derfor bliver de nye hospitaler i følge Poul Møller konstrueret med fokus på fleksibilitet og robusthed, så de i takt med ændrede behandlingsformer og behov kan anvendes til forskellige funktioner og afdelinger.
”Vi skal undgå at bygge om, så derfor skal vi bygge mere smart. Det betyder, at rummene skal være fleksible i forhold til indretning, så de i fremtiden kan rumme forskellige typer af afdelinger og specialer, der kræver forskellige typer af apparatur og udstyr”.
Det er ligeledes vigtigt, at rummene er velforsynede med installationer, der er hensigtsmæssigt placeret, så de matcher både det nuværende men også det fremtidige behov for fleksibilitet og kapacitet.