Hospitalsbyggeri: fokus på materialeinnovation
og bæredygtighedstiltag i byggefasen

Den grønne omstilling omfatter i høj grad byggebranchen, hvor der er stigende fokus på bæredygtighed og CO2e-aftryk. Opførelse, renovering og drift af bygninger udgør en stor del af Danmarks forbrug af energi og ressourcer. Men hvordan balancerer vi hospitalers særlige krav til byggematerialer, lovgivning og funktioner med den stigende fokus på bæredygtighed og klimaaftryk?

Af Merete Irner Bugge

 

I 2025 skærpes kravene til bygningers klimapåvirkning yderligere. Der kommer nye CO2e-grænseværdier for de forskellige bygningstyper som f.eks. etagebyggeri, enfamiliehuse, kontorbygninger og institutioner.

De nye reducerede grænseværdier forventes at blive en tillægsaftale til det nuværende bygningsreglement BR18, og træder i kraft 2025 for nybyggeri. Den gennemsnitliglige grænseværdi reduceres til 7,1 Kg/CO₂/m²/år, og det forventes at ca. 68% af nybyggeriet, bliver omfattet af de nye krav.

Der kommer således en øvre grænse for hvor meget CO₂ en bygning må udlede i en livstidsbetragtning på 50 år, og kravene bliver sandsynligvis kun mere skærpet gennem den næste årrække, og det vil få betydning for materialevalg og byggeprocessen.

Særlige krav til konstruktion og funktioner

Hospitaler er store og komplekse bygninger der rummer tunge maskiner, mange tekniske installationer og ikke mindst mange mennesker, og det medfører særlige materialekrav til hospitalers konstruktion og funktioner.

Beton og stål udgør oftest hovedparten af hospitalers fundament og hovedkonstruktion og det er materialer med relativ højt CO₂ forbrug. Etagedæk og hovedkonstruktionen skal kunne rumme f.eks. operationsstuer og undersøgelsesstuer med tungt udstyr, installationsløsninger til laboratorieudstyr og komplekse ventilationssystemer og sengeafsnit med installation til f.eks. ilt og lattergas. Hospitaler bygges også med mange baderum og skyllerum, hvor der er særlige krav til hygiejne og materialeoverflader. De mange specifikke materialekrav betyder derfor, at der er færre materialer at vælge mellem sammenlignet med andre bygningstypologier.

Vurdering af klimaaftryk tidligt i byggefasen

Som samfundskritisk byggeri vil hospitaler ikke være underlagt de nye grænseværdier, men alene skulle leve op til krav om LCA dokumentation, men ifølge Mikkel Printz er det altid vigtigt at designe og bygge hospitaler, hvor byggefasernes og materialernes klimapåvirkning indgår i en holistisk tilgang. Det vil sige med fokus på at vurdere bygningens CO₂-emission og livscyklusvurdering (LCA), for at få det samlede overblik over de miljømæssige konsekvenser gennem byggeriets livscyklus over en 50-årig periode.

”Man bør derfor sætte ind i den tidlige fase. De bæredygtige valg og beslutninger skal tages i den indledende projektfase, som typisk er de første 20% af projekt- og konstruktionsfasen”, forklarer Mikkel Mikkelsen Printz, Chefspecialist, digital lead og arkitekt hos Arkitema og fortsætter:

”Det kræver, at man går tidligt ind og afdækker de forskellige materialers og byggeprocessers miljøpåvirkning samt sætter ind, hvor det har mest gavnlig effekt. Her er det tætte parløb mellem rådgivere og bygherre afgørende for at træffe de optimale bæredygtige valg”.

Det er regionerne, der er bygherre i forhold til offentlige hospitalsbyggerier, og som har ansvaret for byggetilladelse og LCA dokumentation til kommunen. Hospitaler udfører en meget væsentlig samfundsmæssig opgave – som bl.a. at behandle og helbrede syge mennesker og bringe små børn til verden. Hospitaler er i brug 24/7, med høj effektivitet og huser altid mange mennesker. Det betyder, at CO₂ udledningen/bruger er meget lavt sammenlignet med f.eks. et kontorbyggeri som typisk står tomt om aftenen og natten.

Innovation i biogene materialer

Innovation i materialer til byggebranchen bliver vigtigt i fremtiden, og virksomhederne er begyndt at eksperimentere med forskellige biogene materialer.

”Biogene materialer gror i naturen ved egen kraft, og er f.eks. træ, halm, kork og tang. Halm, tang og muslingeskaller kan bl.a. blive en vigtig bestanddel i isoleringsmateriale, og er nogle af de materialer vi ser, der bliver eksperimenteret med. Og her går vi tilbage til de gamle dyder, hvor naturen er i centrum”, uddyber Mikkel Printz.

Balancere lovkrav og bæredygtighed

Et andet indsatsområde kan også være indenfor de særlige lovgivningskrav til hospitalsbyggeri.

Mikkel Printz påpeger f.eks. at lovgivningen indenfor brandsikkerhed er baseret på prægodkendte løsninger, der f.eks. gør det omstændigt og dyrt at eftervise brandsikkerheden i biogene materialer, og det kan hindre udbredelse og anvendelse af de mere bæredygtige materialer, som f.eks. træ. Det bliver derfor afgørende at balancere dette, hvis hospitalsbyggeri skal spille en betydelig rolle i den grønne omstilling i fremtiden.

Hybridbygninger med stærkt fokus på bæredygtighed

I Norge eksperimenterer man med de såkaldte hybridbyggerier, hvor træ indgår som erstatning for stål og beton i store dele af bygningen, hvilket har en betydelig mindre klimapåvirkning.

Nyt Aker Sygehus er et nyt supersygehus i Oslo, der bliver en del af Oslo universitetshospital. Det nye supersygehus bliver med et stærkt fokus på bæredygtighed, hvor de psykiatriske funktioner og bygninger opføres med bærende konstruktioner i træ. De somatiske funktioner i hospitalets hovedbygning opføres derimod konventionelt med betonkonstruktioner.

Renovering og transformation af eksisterende hospitaler – en bæredygtig mulighed

Hvor der er miljømæssige begrænsninger i at opføre og bygge nye hospitaler, er der bæredygtige muligheder i at renovere og transformere eksisterende hospitalsbygninger. Ifølge Mikkel Printz bliver mulighederne i eksisterende hospitalsbyggerier vigtige – også til anvendelse af andre typer byggeri.

Den nemmeste måde at spare CO₂ på er ved at bygge mindre – og hvis det ikke er muligt, så se på muligheden for at benytte eksisterende bygninger, frem for at bygge nyt.

”Når man bygger nyt, så fylder fundament, tag og hovedkonstruktion rigtig meget i CO₂-regnskabet. Hvis man derimod transformerer bygninger til andre formål eller renoverer bygninger, så bevarer man jo typisk fundament, tag og hovedkonstruktion. Det betyder, at de bygningsdele, der har det største CO₂-aftryk, er allerede på plads, og dermed bliver konstruktionen af de renoverede eller transformerede hospitalsbygninger en mere bæredygtig proces og med et lavere klimaaftryk. Derfor bliver det vigtigt i fremtiden at se på mulighederne ved at renovere og transformere eksisterende hospitalsbygninger”, slutter Mikkel Printz.