Styregruppemøde 30. august 2018
Torsdag den 30. august 2018 mødtes medlemmerne af FSTA’s styregruppe om genbehandling af medicinsk flergangsudstyr.
Styregruppen har til formål at udarbejde nationale vejledende retningslinjer for daglig vedligehold, service, indkøb, validering og revalidering af procesudstyr, som anvendes til rengøring, desinfektion og sterilisation af medicinsk flergangsudstyr på sygehuse i Danmark.
På mødet blev den endelige høringsversion af revalideringsprotokollen for store dampautoklaver gennemgået og godkendt. Det er netop sendt til ekstern høring, og styregruppen håber på at modtage dine kommentarer.
Du finder vigtige informationer i følgebrevet, som vi anbefaler, at du læser først. Herefter kan du fordybe dig i høringsversionen af protokol for revalidering af store dampautoklaver. Slutteligt kan du downloade kommenteringsskemaet og udfylde dette med dine kommentarer til styregruppen. Høringsfristen er den 26. oktober 2018.