Om Årskonferencen
FSTA er et fagligt netværk og vidensforum, der drives og udvikles på baggrund af en høj faglighed blandt medlemmerne og bygger på deres evne til at forøge vidensniveauet og kvaliteten af sygehusdrift og -byggeri i Danmark.
Det sker bl.a. hvert år på FSTA’s Årskonference. Her deltager flere hundrede professionelle aktører, som har indflydelse på og erfaring med de forskellige fagområder inden for sygehusbyggeri og hospitalsdrift. Gennem bl.a. foredrag præsenteres deltagerne for aktuelle temaer og viden inden for det danske sundheds- og hospitalsvæsen.
FSTA’s Årskonference 2023 blev den hidtil største med flere deltagere end noget tidligere år. Dermed blev det endnu en gang slået fast med syvtommer søm, at FSTAs årskonferencen er stedet hvor fagfolk inden for sygehusdrift, -teknik og -arkitektur mødes, hører om nyt, taler sammen og udveksler erfaringer.